Global opvarmning ændrer livet på Jorden

Globale temperaturstigninger påvirker både fysiske og biologiske systemer på Jorden. Planter springer tidligere ud, permafrost tør, søer og floder opvarmes og migrationsperioder for trækfugle ændres som blot nogle eksempler på de konsekvenser global opvarmning har, viser ny forskningsundersøgelse.

Menneskets udledning af drivhusgasser og den medfølgende klimapåvirkning kan direkte aflæses i Jordens naturlige systemer, mener Cynthia Rosenzweig, forsker ved Det Amerikanske Rumagentur, NASA.

NASA og 10 andre forskningsinstitutioner har siden 1970 sammenholdt ændringer i fysiske og biologiske systemer med temperaturstigninger for samme periode, og resultatet viser, at menneskeskabt opvarmning har bredtfavnende indvirkning på Jorden fysiske og biologiske systemer.

Når gletsjere smelter med hidtil uset hast og permafrost tør højt mod nord, så er det udtryk for at Jordens fysiske systemer er under pres. Men også de biologiske systemer er under forandring sammen med klimaet, når træernes blade folder sig tidligere ud og planter blomstrer tidligere på foråret og både dyr og planter vandrer mod Jordens poler.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i det seneste nummer af Nature, er den første af sin slags. Der er ikke før i samme omfang set på sammenhænge mellem global temperatur, resultater fra klimamodeller og observerede ændringer i fysiske og biologiske systemer. Et af problemerne ved den slags undersøgelser er at adskille den menneskeskabte temperaturstigning fra den naturlige klimavariation eller andre faktorer som ændring af arealanvendelse. Alligevel har det kunnet lade sig gøre ved at undersøge såvel de observerede ændringer i mange forskellige systemer rundt om i verden som globale klimamodellers simulationer af temperaturændringer.

"Det er særdeles svært at skelne mellem de klimatiske påvirkninger og menneskeskabte indvirkninger på fysiske og biologiske systemer, og at det ser ud til at være lykkedes i forskningsarbejdet, gør undersøgelsen særlig interessant," siger Anne Mette Jørgensen, Danmarks Klimacenter, DMI.

Resultatet fra undersøgelsen bygger på analyser af flere end 29.000 dataserier fra observerede indvirkninger på naturlige systemer. Dataserierne er indsamlet fra flere end 80 forundersøgelser, hvor der er foretaget observationer i mindst 20 år i perioden fra 1970 til 2004. De fleste undersøgelser er fra Nordamerika, Europa og Asien, så konklusionerne er ikke nødvendigvis globale.

Af Mai Maskell Andersen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 19. maj 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder