DMI deltager i Satellite Eye sammen med Risø, Ørsted-DTU, samt Niels Bohr Institutet og Geografisk Institut begge ved Københavns Universitet, Eduspace ved ESA og det Europæiske Rumagentur. Satellite Eye er finansieret gennem en bevilling fra Egmont Fonden.
CLIP
Det andet projekt med DMI-deltagelse - CLIP - skal koble den nyeste regionale viden om klima og havniveau til den sociale udvikling i meget afgrænsede og veldefinerede samfund. I dette tilfælde på Salomonøerne i det sydlige Stillehav.
Forskerne håber, at en kombination af kulturgeografiske, naturgeografiske og geofysiske angrebsvinkler giver en helt unik viden om effekten af klimaændringer.
Første DMI-medarbejder i felten tager af sted mod Salomonøerne i slutningen af november - dog uden at skulle om bord på Vædderen.
DMI's partner i CLIP er Geografisk Institut ved Københavns Universitet. CLIP står for øvrigt for Climate, livelihoods and production in the Southwest Pacific og er finansieret af BG-Fonden.
Der er meget mere om Galathea 3 i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 11. august 2006.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's Link-nyheder
|