Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
Her startede du Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Galathea 3: Hvem er bange for klimaændringer?

Tropiske cykloner, El Niño og en mulig global havstigning presser de hårdt prøvede Salomonøer. Galathea 3 projektet CLIP fokuserer på, hvordan et mindre, isoleret samfund tackler vildt vejr og et varierende klima.

Galathea 3 har trukket et spor af videnskab over verdenshavene. Nu er turen kommet til Salomonøerne i det sydvestlige Stillehav, selv om ekspeditionsskibet Vædderen kun lige har forladt australske Perth på vej østover.

Projektet på Salomonøerne hedder CLIP: Climate, Livelihood and Production in the Southwest Pacific. CLIP er et samarbejde mellem DMI og Geografisk Institut (GI) ved Københavns Universitet, der koordinerer projektet. DMI's ankermand er klimaforsker Wilhelm May fra Danmarks Klimacenter, DKC.

Et sårbart, isoleret samfund

"Helt overordnet undersøger vi, hvordan et mindre, isoleret samfund håndterer udfordringer som klimaændringer, befolkningsvækst og globale markedskræfter. Projektet er tværfagligt og kombinerer kulturgeografiske, naturgeografiske og meteorologiske vinkler", fortæller han.

Salomonøerne er blandt andet interessante, fordi de er meget sårbare overfor havstigninger. FN’s seneste klimarapport anslår, at det globale havniveau kan stige med helt op mod 90 centimeter frem mod år 2100.

"Et højere havniveau betyder formentlig, at saltvandet trænger ind i sumperne, hvor der dyrkes den vigtige afgrøde taro. Der er også risiko for forurening af ferskvandslinsen under øen. Den er vigtig som kilde til drikkevand", forklarer Wilhelm May.

Desuden er øgruppen allerede i dag udsat for både voldsomt vejr og klimavariationer. El Niño fænomenet rammer området hårdt, fordi det medfører en udbredt tørkeperiode med mangel på ferskvand. Samtidig bliver øerne ramt af kraftige cykloner fra tid til anden. Senest Zoe i 2003, hvor mange huse, vandtanke og afgrøder gik tabt.

   Salomonøerne og den tropiske cykon Zoe. Foto NASA.
Salomonøerne og den tropiske cyklon Zoe. Det australske Bureau of Meteorology kategoriserede Zoe som en kategori 5 tropisk storm med vindhastigheder på op til 300 km/t, da den passerede Salomonøerne. Særligt Tikopia og Anuta blev hårdt ramt. Foto NASA.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Globale og regionale modeller

CLIP-holdet består af 14 forskere og seks studerende, som opholder sig på Salomonøerne i tre uger. Også det lokale University of the South Pacific bidrager med forskere og vigtig lokalkendskab.

"DMI's primære opgave bliver at fastlægge, hvilken betydning et varierende klima og ekstreme vejrfænomener har for ø-samfundet i dag og hvilken betydning fremtidige klimaændringer får", siger Wilhelm May.

"Vi har udarbejdet et bud på fremtidens klima i det sydvestlige Stillehav med baggrund i eksisterende studier. De scenarier indgår i spørgeskemaer og danner baggrund for interviews på øerne".

Desuden foretager DMI i løbet af foråret 2007 en ny simulering af fremtidens klima i det sydvestlige Stillehav med DMI’s regionale klimamodel. Den simulering giver et meget mere detaljeret bud på fremtidens klima på Salomonøerne end globale klimasimuleringer er i stand til.

Wilhelm May glæder sig meget til at komme af sted. Han rejser fra Danmark allerede lørdag den 25. november og er fremme i Honiara på Salomonøerne den 28. Han opholder sig primært på Bellona, en af de tre mindre øer forskerholdet tager ud til, fra den 1. til den 15. december.

"Det bliver meget spændende at komme ned til øerne og få et direkte indtryk af vejret og klimaet. Der hele bliver mere håndgribeligt, når man er på stedet, end når man blot analyserer klimaet på Salomonøerne hjemme ved en computerskærm", slutter Wilhelm May.

   Bellona er en hævet atol der omkranses af levende koralrev. Foto: Andreas Egelund Christensen 2006.
Bellona - en af øerne CLIP besøgte - er en hævet atol (gammelt koralrev), der omkranses af levende koralrev. Foto Andreas Egelund Christensen 2006.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

For flere oplysninger kontakt Wilhelm May på mobil 28 90 88 74.

Der er meget mere om Galathea 3, CLIP og Salomonøerne i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 24. november 2006

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikonLink-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Link: Mere om CLIP og Salomonøerne på galathea3.dk
 Produkt: Vejret på Vædderen
 Nyhed: Vædderen i hvirvlernes vold (17. oktober)
 Nyhed: Galathea 3 får Coriolis på hovedet (7. oktober)
 Nyhed: DMI fint placeret på Galathea 3 (5. maj)
 Nyhed: DMI leverer satellitbilleder til Galathea 3 (22. marts)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste marts-nat
Kom den 6. marts, hvor der blev målt -27,0°C i Søndersted ved Holbæk.
spacer.gif
spacer.gif