 |
Værst i Syddanmark
Oceanograf og klimaforsker Torben Schmith fra DMI's Center for Ocean og Is siger: "Med baggrund i de globale forudsigelser og vores vurdering af lokale forhold forventer vi, at havspejlet omkring Danmark stiger mellem 20 og 140 centimeter i løbet af det 21. århundrede, når vi ser bort fra landhævningen ".
Regional landhævning af dele af Danmark betyder, at vandstandsstigningerne i Nordjylland bliver delvist kompenseret.
Forskellen mellem den lokalt danske og den globale middelværdi for vandstandsstigninger skyldes en større usikkerhed på tallene for Danmark.
"I Nordjylland, hvor landet hæver sig mest, vil indbyggerne opleve det som om, vandstanden er faldende i en periode fremover, indtil stigningen af havniveauet overhaler landhævningen", siger oceanograf Kristine S. Madsen, ligeledes fra Center for Ocean og Is.
Højere stormfloder
Beregninger af fremtidens klima viser, at vinden fra vest øger i styrke. "Samler vi effekterne fra den generelle havspejlsstigning, landhævningen og det øgede vindpres, kan vi beregne vandstanden under fremtidens ekstreme stormfloder. Ser vi for eksempel lokalt på Vadehavet i år 2100, så forventer vi, at den maksimale vandstand øger med mellem 50 og 170 centimeter", siger Kristine S. Madsen.
Hun understreger dog, at der er risiko for endnu højere værdier. "Står man som entreprenør eller lignende og skal foretage en risikovurdering, skal man tage med i overvejelserne, at der er en lille, men reel, risiko for, at stigningen kan blive endnu højere.", slutter hun.
|
 |
 |
 |
| Nyt tema |
|
Der er meget mere om vandstand og vandstandsændringer både globalt og omkring Danmark i et nyt tema på dmi.dk. Du finder temaet i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
|
 Havet stiger omkring Danmark. I samspil med andre klimaændringer, giver det en udfordring for fremtidens samfund. Foto Hanne Majlandt.
|