 |
GENEVE: Verdensorganisationen for Meteorologi under FN, WMO, præsenterede tirsdag under World Climate Conference 3 (WCC-3) i Geneve en lidt anderledes vinkel på meteorologien i form af frimærker.
'From weather gods to modern meteorology - a philatelic journey'. Fra vejrguder til moderne meteorologi - en filatelistisk rejse. Eller med andre ord - meteorologiens historie og udvikling set og beskrevet gennem frimærker.
Bogen er med sine over hundrede sider, med flot grafik og farvebilleder, opdelt i seks temaer. Temaerne spænder fra fortidens vejrguder over observationstjenester og telegrafiens betydning til satellitter og supercomputere. Bogen runder af med vejrets betydning for mennesker og levevilkår, naturkatastrofer og behovet for at værne om vores fælles klima.
Bogen er udgivet af WMO i samarbejde med FN's specialorganisation for Postvæsen UPU, Forordene er i denne udgivelse skrevet af ikke færre end tre generalsekretærer – fra FN, WMO og UPU.
Bogen er blevet til med udgangspunkt i den finske klimaforsker Raino Heinos private (og i frimærkekredse verdenskendte) frimærkesamling. En livslang interesse - og værk der nu er formidlet lagt udover filatelisternes række.
Fra vejrguder til moderne meteorologi er en meget anderledes bog om meteorologi - og om frimærker. Med udgangspunkt i temaerne gennemgår Raino Heino de mange fagbegreber på en kort og letforståelig måde illustreret med frimærker fra lande jorden rundt.
|
 |
 |
 |
 Bogen From weather gods to modern meteorology - a philatelic journey
 Kinesisk frimærke fra 1978 med vejrmodifikationsmotiv. Raketterne skulle efter sigende indeholde sølviodid, der teoretisk fungerer som nukleationskerne for skydråber som udvikler sig til regn.
|