Fortsat varmt over Vestgrønlands fiskebanker
Hvis tre grader er varmt - ja så er det stadigt varmt over de vestgrønlandske fiskerbanker, viser DMI's seneste målinger. Det er dog ikke lige så varmt som rekordåret 2005.
Havtemperaturerne over de vestgrønlandske farvande var stadigvæk høje i 2006, om end et stykke under sidste års rekord, viser de seneste undersøgelser fra DMI's Center for Ocean og Is.
"Årets togt langs Grønlands vestkyst havde til formål at undersøge de hydrografiske forhold og heriblandt måle temperaturene over fiskebankerne. Det viste sig, at havtemperaturerne på toppen af Fyllas Banke var på 0,9°C over normalen, og det er stadig højt - men dog ikke så højt som sidste års rekord på 2°C over normalen", fortæller DMI's Mads Hvid Ribergaard.
Medio juni havtemperaturer over Fyllas Banke (0-40 m) for perioden 1950-2006. Med rødt er vist 3 års løbende middel. Temperaturene har været relative høje siden midten af 1990'erne, men det er først i starten af 2000'erne, at man ser en tilsvarende øgning i saltholdigheden i 400-600 meters dybde vest for Bankerne, hvilket er et klart tegn på, at indstrømningen af Irmingervand har været stor. I 2006 ser det dog ud som om indstrømningen af Irmingervand har været mere moderat lidt over middel.
Havstrømme
De relativt høje temperaturer har sin forklaring i forholdet mellem de lokale havstrømme. Det marine miljø over de sydøstlig- og vestgrønlandske fiskebanker er i høj grad styret af udefrakommende vandmasser fra både polare og tempererede områder:
- Varmt og saltholdigt Irmingervand. Det transporteres til området med Irmingerstrømmen, der er en sidegren til Den Nordatlantiske Strøm.
- Koldt polarvand med lav saltholdighed oprindeligt fra det Arktiske Ocean. Det føres sydover sammen med store mængder havis i Den Østgrønlandske Strøm.
"De to vandmasser mødes første gang i det nordlige Irmingerhav og i Danmarksstrædet, hvorefter de bevæger sig sydover side om side langs Grønlands østkyst. Når de runder Kap Farvel, dykker Irmingervandet under Polarvandet," forklarer Mads Hvid Ribergaard.
"Undervejs blandes vandmasserne, og det er således den indbyrdes styrke mellem Irmingerstrømmen og Den Østgrønlandske Strøm, der bestemmer havvandets egenskaber over de sydøstlige- og vestgrønlandske fiskebanker. Således vil ændringer i cirkulationen i Nordatlanten have stor indflydelse på havtemperaturerne."
Atter storis
På togtet denne sommer var storisen atter til stede på den sydligste sektion ved Kap Farvel. Dette har ikke været tilfældet de seneste år.
"Sammenholdt med de målte saltholdigheder og temperaturer, så indikerer det, at den Østgrønlandske strøm igen har fundet sin normale styrke eller endog lidt til. De stadigt høje havtemperaturer ved Vestgrønland i 2006 skyldes sandsynligvis, at Irmingerstrømmen med lidt over middel styrke stadigvæk tilfører området en hel del varme," slutter Mads Hvid Ribergaard
Skematisk fremstilling af overfladestrømningen omkring Grønland. Med mørkerød er vist Den Nordatlantiske Strøm fra syd mens den lysere røde er en sidegren heraf kaldet Irmingerstrømmen. Den mørkeblå pil viser Den Østgrønlandske Strøm og med violet vises Den Vestgrønlandske Strøm.
For flere oplysninger kontakt Mads Hvid Ribergaard mhri@dmi.dk eller centerleder Erik Buch, ebu@dmi.dk
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 10. august 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  Link-nyheder
|
