Fortidens klima rekonstrueres med nutidens økonometri

Økonomiske metoder baner vejen for bedre forståelse af fortidens klima.

Ved at anvende metoder, som ellers kun bruges i økonomiens verden, har to DMI-forskere vist, hvordan fortiden klima kan rekonstrueres bedre end tidligere.

Med de økonomiske metoder håber de to danskere på, at det vil blive nemmere at vurdere, om den nuværende globale opvarmning er usædvanlig sammenlignet med fortiden eller bare en almindelig begivenhed.

"Den nye metode gør det muligt at genskabe fortidens klima med større sikkerhed, selv ud fra de samme data, man tidligere har brugt," forklarer Peter Thejll, der sammen med Torben Schmith ved DMI's klimasektion, har beskrevet metoden i en artikel, der udgives i Journal of Geophysical Research.

Metoden bruges ikke ret tit i geofysik, men er mest kendt i økonomiens verden. Nobelprisen i økonomi gik sidste år således til to forskere – Engle og Granger - der har forstået at indføre netop disse metoder i det, der hedder økonometri.

"De fleste metoder til rekonstruktion af klimaet - ud fra data som træringstykkelser og målinger fra iskerner - bruger værktøjer, der er baseret på forenklede antagelser om de tal, man arbejder med," supplerer Torben Schmith.

"Tykkelsen af en træring for eksempel er ikke kun påvirket af temperaturen i det pågældende år, men flere år tilbage - træet har 'hukommelse'. Det er grunden til, at standardmetoderne giver et misvisende resultat, og det er her de økonometriske metoder kommer ind; de giver den bedste rekonstruktion ud fra de forhåndenværende data."

Forskel i middeltemperatur

"Vi har brugt den nye metode til at rekonstruere klimaet siden 1500-tallet, med nogle data, der oprindeligt blev brugt af Landsberg og Groveman i 1970'erne," siger Torben Schmith videre, "og resultatet blev, at nogle store klimaudsving, som den gamle rekonstruktion viste, ikke længere er så markante. Derudover fandt vi en betydelig forskel i middeltemperaturen tilbage i 1600-tallet."

De to forskere planlægger dog kun at bruge resultaterne til at vise metodens anvendelighed, fordi man i dag har adgang til langt større datamængder, end man havde i 1970'erne, hvor Landsberg og Grove præsenterede sine data.

"Nu bruges især Mann, Bradley og Hughes' rekonstruktion fra 1998 – den der kaldes 'hockeystaven'. Når vi i fremtiden bruger den nye metode til at analysere større og mere moderne datamængder, så vil vi formentligt kunne sige om metoden støtter Mann kurven eller ej," siger Peter Thejll.

"Endelig håber vi, at disse metoder vil give bedre forståelse for det, der hedder ’klimasensitiviteten’ – altså det, der fortæller, hvor meget varmere, det bliver, når mængden af for eksempel drivhusgasser stiger," afslutter Torben Schmith.

For yderligere information, kontakt Peter Thejll, tlf. 39 15 74 77 eller Torben Schmith, tlf. 39 15 74 44

Reference:

Peter Thejll and Torben Schmith: Limitations on regression analysis due to serially correlated residuals: Application to climate reconstruction from proxies. JOURNAL OF GEOPHYSICAL RESEARCH, VOL. 110, D18103, doi:10.1029/2005JD005895, 2005

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder