Forøget CO2 gøder havets døde zoner

Dyrelivet, fiskeriet, ja hele havets økosystem vil blive truet af livløse døde zoner, hvis CO2-udledningen får lov til at fortsætte ukontrolleret, advarer danskt forskerteam.

Døde zoner er områder i oceanet med en så lav koncentration af ilt, at højere livsformer som fisk, krabber og muslinger ikke kan overleve. I kystnære områder er disse zoner ofte forårsaget af overgødning fra landbruget.

Et dansk forskerteam har nu vist, at ukontrolleret global opvarmning kan føre til en dramatisk forøgelse af havets døde zoner, så arealerne ti-dobles eller mere. Og mens nogle af de døde zoner nær kysterne kan reetablere sig selv igen, når tilførslen af kunstgødning bliver kontrolleret, så vil de døde zoner, der opstår som et resultat af den globale opvarmning eksistere i tusinder af år og udgøre en alvorlig trussel mod fiskeri og havets økosystemer langt ud i fremtiden. Forskningsresultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Professor Gary Shaffer fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der leder forskerteamet fra Danish Center for Earth System Science (DCESS), forklarer, at "en sådan udvidelse af de døde zoner vil føre til en stigning i både hyppigheden og omfanget af fiskedød, for eksempel ud for kontinenternes vestlige kyster i Oregon og Chile."

Sammen med forskerne Steffen Olsen fra DMI's Center for Ocean og Is og Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU har Gary Shaffer udført modelberegninger med en helt ny DCESS-klimamodel, som strækker sig 100.000 år ud i fremtiden.

Han tilføjer, at "mange klimamodeller viser, at et varmere klima også vil reducere de havstrømme, der bringer ilt fra atmosfæren ned i havet, og i så fald vil de døde zoner udbrede sig endnu mere og også ned i dybhavet".

I ekstreme tilfælde kan iltmanglen føre til masseuddøen, hvilket menes at være sket flere gange i Jordens historie og senest ved afslutningen af Permtiden for 250 millioner år siden.

Hvis områderne med lavt iltindhold begynder at brede sig i havet vil der desuden ske det, at vigtige næringsstoffer fjernes fra havet ved en bakteriel proces, der kaldes denitrifikation. I processen omdannes nitrat til kvælstof, og det vil betyde, at den biologiske produktion i havenes overfladelag vil favorisere de planktonarter, som er i stand til at optage det opløste kvælstof. Det kan sætte gang i en kæde af store og uforudsigelige ændringer i strukturen af oceanernes økosystemer, som vil blive forstærket af de store ændringer i oceanerne, som forventes som et resultat af forsuringen af havet, som er endnu en konsekvens af de høje koncentrationer af CO2 i atmosfæren fra afbrænding af fossile brændstoffer.

Østersøen, der her slår sammen om Bornholm, indeholder flere af verdens døde zoner. Foto Jacob Lyster.

Gary Shaffer advarer om, at "hele oceanets fremtid som et stort reservoir af fødevarer vil blive mere uvis. Det er derfor nødvendigt at reducere emissionerne fra afbrænding af fossile energikilder indenfor de næste få generationer for at begrænse forsuringen og udbredelsen af døde zoner i oceanerne og dermed undgå de alvorlige langtidseffekter i oceanet."

Baseret på pressemeddelelse fra Danish Center for Earth System Science.

For yderligere information kontakt:

Gary Shaffer, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, 3532 0612, email: gs@dcess.ku.dk samt Department of Geophysics, University of Concepcion, Chile, e-mail: gshaffer@dgeo.udec.cl, Tel: 56 41 2203137.

Steffen Olsen, oceanograf, ph.d. Danmarks Meteorologiske Institut, 3915 7217, smo@dmi.dk

Jens Olaf Pepke Pedersen, fysiker, ph.d. Institut for Rumforskning og teknologi på DTU, 3532 5723, jopp@space.dtu.dk

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk

© DMI, 26. januar 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder