|
|
 |
| Arkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Tjenester |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| Udenlandske |
|
|
|
|
|
|
 |
 |

|
|
 |
 |
 |
 |
”Mange sygehuse lukker sengepladser om sommeren for at give personalet ferie i perioder, hvor der typisk ikke er så mange akut syge mennesker, der skal indlægges. Nogle år går det bare helt anderledes, så patienterne vælter ind midt i højsommeren” fortæller Morten Christy.
Fordele
Der kunne altså være flere fordele ved at forudsige de akutte indlæggelser, der er vejr- og forureningsrelaterede. Det ville give mulighed for at koordinere ferie, rådighed og behovet for bemanding på forskellige arbejdsområder inden for sygehusvæsenet, og muligvis nedbringe ventelisterne på planlagte operationer. Det er forhold, der i længden giver gladere patienter.
”Det betyder større sikkerhed og bedre kvalitet for den enkelte patient, når antallet af personale, der er på arbejde den dag svarer til antallet af patienter i afdelingen” siger Morten Christy.
”For personalet er det en fordel, hvis man kan tage højde for spidsbelastninger i god tid og benytte fredeligere perioder til afspadsering og lignende. Det er derfor vi især på de medicinske afdelinger med mange akutte indlæggelser er meget interesseret i at overføre de engelske erfaringer til Danmark” fortsætter centerchefen.
|
|
 |
 |
 |
 |
Planlægning
Han fortæller videre, at læger længe har vidst, at der var sammenhæng mellem visse vejrhændelser og nogle sygdomsforløb. Blandt sygdomme hvor vejr og forurening kan have indflydelse tæller lunge- og kredsløbssygdomme, infektionssygdomme og epidemier af forskellige art.
”Men derfra og til at kunne bruge den viden i den daglige planlægning af arbejdet med akutte patienter i sygehusene er der et langt spring. I England har de brugt flere år på at kortlægge sammenhængene mellem sygdomme og vejr, hyppigheden af indlæggelser og geografi” slutter han.
|
 |
 |
 |
| Baggrunden |
|
|
|
I England har man kombineret moderne computere med adgang til de store datamængder om vejret samt om sygdomme og indlæggelser for de seneste årtier.
|
|
|
|
Det har ført til, at man kan forudsige, når der kommer flere indlæggelser, f.eks. på grund af lungesygdomme, så præcist og i så god tid, at sygehusene kan tage højde for det i fremmødeplanerne for personalet.
|
|
|
 |
 |
 |
 |
Der var enighed om at diskutere et evt. forprojekt med litteraturstudier, der indkredser emnet for et større projekt. Da der skal mange variabler til at udforme brugbare prognoser, kræver det at en del data om sygdomme, hyppighed, partikelforurening, vejr og klima kortlægges og sammenkøres. Herefter skal der anvendes stor regnekraft for at nå frem til egentlig produktion af prognoser.
For nærmere information kontakt Morten Christy, centerchef, Medicinsk Centerledelse, HS Frederiksberg Hospital, 3816 4000, morten.christy@fh.hosp.dk eller
Leif Laursen, Forskningsleder i Sektion for Meteorologi, DMI, 3915 7420, ll@dmi.dk
Af Uzma Andresen, Markedsgruppen uaa@dmi.dk
DMI, 27. maj 2004
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
|
|
|