Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
Her startede du Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Følsomme områder i Østersøen beskyttes bedre mod forurening

Omfattende beregninger og risikoanalyser på DMI's supercomputer.

To skibe kolliderer midt ude i den Finske Bugt. Olie fra skibenes tanke løber straks ud i havet, og vind og strøm fører olien ind mod kysten, som forurenes kort tid efter kollisionen. Det er et tænkt men realistisk eksempel på et uheld med store miljømæssige konsekvenser.

Spørgsmålet er så: Kunne kystforureningen være blevet mindre, hvis sejlruterne i bugten havde været anderledes? Hvad var konsekvensen blevet hvis skibene var kollideret på en anden position?

Sikrere sejlruter

I projektet BALTICWAY er et af formålene at finde de sikreste sejlruter i den Finske Bugt, når det gælder miljø. Risikoen for og omfanget af en olieforurening skal gøres mindst mulig. Men i projektet indgår også, at sejlruterne skal være økonomisk rentable ved at være 'hurtige' og brændstofbesparende.


Optimale sejlruter ind til havnene Vyborg, Sankt Petersborg, Ust-Luga og Sillamäe i henholdsvis forårs-/efterårsmåneder og sommer-/vintermånederne. De viste ruter sikrer, at et eventuelt uheld med udslip af olie har den lavest mulige risiko for, at olien driver ind på kysten, og at beredskabet har størst chance for at nå at bekæmpe udslippet til søs.

Den ny viden, som projektet leverer, vil gavne miljøministerier, miljøagenturer i deres arbejde med miljøplanlægning. Også skibsfarten vil have fordele ved at sikre sejlruter kombineres med sejladsøkonomi.

Analysen af Finske Bugt i BALTICWAY er en demonstration af nye teknikker, som vil kunne anvendes på trafikerede farvande i Østersøen eller andre steder.

Vind og strøm flytter olien

Når olien er lækket til havet, føres den med vind og strøm bort fra lækagestedet. Afhængig af de aktuelle vind- og strømforhold forurener olien områder til søs og rammer typisk kysten inden for nogle timer eller dage.


Antal dage det i gennemsnit tager for olie at nå kysten efter et udslip i Den Finske Bugt for henholdsvis sommer-/vintermånederne og efterår-/forårsmånederne. Et udslip i det mørkerøde område betyder, at olien først når ind på kysten fem til seks dage efter udslippet. Bemærk forskellene.

Hvor alvorlige konsekvenserne af en lækage bliver, afhænger af, hvor lækagen skete. Områder med store afstande til kysten og med strømme, som typisk er parallelle med kysten, er relativt sikre. Det skyldes, at den lækkede olie vil være længe om at nå ind til kysten og derfor være fortyndet, og en del af olien er desuden fordampet inden da. Hertil kommer, at den længere transportvej og transporttid for olien giver mere tid til en effektiv bekæmpelse af olieforureningen, inden olien overhovedet rammer kysten.

Beregninger med supercomputer

DMI deltager i BALTICWAY. Vores opgaver består blandt andet i at beregne for hele Den Finske Bugt, dels hvor stor risikoen er for, at en lækage et givet sted medfører olieforurening på kysten, og dels hvor lang tid, der vil gå, fra lækagen sker, til kysten rammes med olie. Beregningerne udføres på DMI's supercomputer i et fintmasket net. Resultaterne kan derefter omsættes til forslag til de i miljømæssig forstand bedste sejlruter gennem bugten.

Ikke kun kyster er følsomme for olieforurening. I det åbne farvande kan fiskebestande være truet. Sådanne områder kan også inddrages i beregningerne.

For yderligere information kontakt seniorforsker Jens Murawski, jmu@dmi.dk

Af Palle Bo Nielsen, kommunikation@dmi.dk
Redaktion: Kate Søs Hansen
© DMI, 14. maj 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Tema: DMI og oliespild
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Tørreste forår
Kom i 1974 med kun 46 millimeter nedbør i perioden marts-april-maj.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif