Følg den enestående venuspassage 6. juni

Den 6. juni ved solopgang får du en enestående mulighed for at se en såkaldt venuspassage. Glipper det, går der over 100 år, før muligheden igen byder sig.

Af Jesper Grønne, astrophoto.dk

Hvis DMI må vise dit foto af venuspassagen, så send det til vejrmed@dmi.dk

Under en venuspassage bevæger planeten Venus sig ind foran Solen set fra Jorden, som en rund, sort silhuet på den lysende solskive. Du kan opleve fænomenet fra Danmark den 6. juni ved solopgang. Du finder klokkeslæt for solopgangen over Danmark den 6. juni 2012 på grafikken herunder.

Du bør anskaffe beskyttelsesbriller beregnet til at kigge på Solen med. Venus kan ses uden kikkert, men den vil være meget lille. Bedre er det at bruge en kikkert forsynet med solfilter.

Du skal finde et sted med fri udsigt mod horisonten i nordøstlig retning, hvor Solen står op ved halvfem-tiden. Klokken 6.54 forlader Venus igen den hvide solskive og venuspassagen er dermed overstået.

Solopgangens progression i fem-minutters intervaller over Danmark den 6. juni 2012. Grafik Bjarne Siewertsen.

Nordatlanten

I det sydligste Grønland er det som udgangspunkt starten af venuspassagen, man kan se. F.eks. vil den fra Nuuk være synlig i timerne før solnedgang den 5. juni. Venuspassagen begynder den 5. klokken 22.09 UTC, som er 20.09 grønlandsk tid. Mange steder på Grønland er der dog midnatssol her først i juni og det giver naturligvis mulighed for at se hele forløbet.

I Thorshavn på Færøerne går Solen ned den 5. tre minutter før passagen begynder og står op igen den 6. ca. to timer før den slutter, så i lighed med Danmark, får de fornøjelse af omtrent den sidste 1/3. Bor man på Mykines allerlængst mod vest, får man givetvis de første minutter af passagen med den 5. også.

Sidste chance

Du får kun én chance for at opleve venuspassagen. Glipper det den 6. juni 2012 byder chancen sig først igen den 11. december 2117. Venuspassager kommer nemlig i par med otte års mellemrum. Derefter går enten 105½ år eller 121½ år inden det næste par venuspassager. Siden Galilei opfandt teleskopet i starten af 1600-tallet, har der derfor kun været syv venuspassager: i 1631, 1639, 1761, 1769, 1874, 1882 og i 2004. Den første registrerede observation af en venuspassage blev gjort af den engelske astronom Jeremiah Horrocks i 1639.

Venus' baneplan hælder 3,4 grader i forhold til Jordens. Dermed krydser de to baneplaner hinanden to steder og altså to gange årligt - pt. er det i juni og december (jordtid). Hvis Jorden og venus passerer skæringspunktet af baneplanerne samtidigt (Venus i sit hurtigere omløb om Solen 'indhenter' Jorden), så opstår der en venuspassage. Ellers vil Venus, som det oftest sker, passere over eller under Solen, set fra Jorden.

Venus' og Jordens baner. Størrelsesforholdene er ikke naturlige. Tegning Kristian Henriksen.

Sjove effekter

Når venuspassagen bliver synlig i Danmark efter solopgang, står planeten op foran og sammen med Solen. Når Venus efter et par timer når over på den anden side af solskiven, og skal til at forlade Solen igen, opstår et par lysfænomener der kan observeres med et teleskop med solfilter.

Når Venus nærmer sig kontakt med kanten af solskiven optræder 'dråbe-effekten'. Det ser ud som om den sorte silhuet hænger fast i solkanten, som en dråbe vand under en vandhane.

Et endnu mere fascinerende lysfænomen er 'atmosfæreringen'. Den oplyste atmosfære omkring Venus blev i 2004 fotograferet fra Jorden for første gang nogensinde. Fænomenet vil kun være synlig i forholdsvis kort tid den 6. juni, omkring kl. 6:40 når en mindre del af planeten befinder sig udenfor solskiven. Her vil den skinnende, soloplyste atmosfære danne et lyst buestykke på den sorte himmelbaggrund. Det vil nærmest være et vejrbillede fra planeten Venus.

Atmosfære-ringen fotograferet i 2004, Jesper Grønne.

Minisolformørkelser

På en måde laver planeten Venus en solformørkelse, men størrelsen af Venus er ret beskeden - kun 12.104 km. i diameter, eller en smule mindre end Jorden, mod Solens 1.392.530 km.

Med en afstand på 43 millioner kilometer er Venus for langt væk fra Jorden til at syne ret stor på himlen og dens diameter er kun 3% af Solens.

De senere år har astronomer opdaget en del planeter, der kredser omkring andre stjerner i galaksen (exoplaneter), netop ved at observere det beskedne fald i lyset fra stjernen der opstår, når planeten passerer ind foran stjernen set fra Jorden, og dermed skygger for noget af lyset.

Venuspassager hjalp astronomien

I 1700 og 1800-tallet var venuspassagerne astronomiske begivenheder med videnskabelig betydning, man kunne fx observere at Venus har en atmosfære. Atmosfæreringen kunne ses i teleskoper, men kunne endnu ikke fotograferes.

Dengang havde man ikke en præcis måling af afstanden mellem Jorden og Solen - den såkaldte astronomiske enhed. En række præcise målinger af den tid det tager Venus at passere Solen, kunne bruges til en mere nøjagtig bestemmelse af afstanden til Solen.

Franz Encke bedømte i 1824 afstanden til Solen til 153.340.000 km, baseret på målinger af venuspassagerne i 1761 og 1769. Det var ca. 2,5% for langt.

David Gill målte i 1877 afstanden til Solen ud fra observationer af planeten Mars' bevægelser i forhold til baggrundsstjernerne, og hans resultat var indenfor 0,2% af den afstand man regner med i dag.

Afstanden til Solen varierer lidt, men 1 astronomisk enhed (1 AU) er 149.597.870 kilometer altså knap 150 millioner kilometer.

'Dråbeeffekten' var medvirkende til, at Franz Encke i 1824 ikke opnåede større præcision i beregningerne af afstanden til Solen.

Musik til passagen

Nicolai Kjølsen, der er komponist og pianist ved Sankt Mikaels Kirke i Slangerup, er gået så vidt, som til at komponere et 7½ minut langt stykke musik til venuspassagen. Du finder et link til musikken som mp3-fil i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Venus i transit foran Solen. Billedmontage Jesper Grønne.

Hold øje med venuspassage-arrangementer i din lokale astronomiforening og på landets planetarier, der kunne være mulighed for at få et kig i et astronomisk teleskop.

I de sidste 48 timer op til venuspassagen følger DMI's meteorologer de vejr-bestemte observationsforhold i 'Vagtchefens rubrik.

Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
DMI, 1. juni 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder