Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
Her startede du Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

FN frigiver rapport om håndtering af ekstremvejr

Rapport udarbejdet efter IPCC's nye procedurer underbygger de konklusioner, vi skal basere fremtidens klimatilpasning på. Video formidler essensen af de 592 sider på fem minutter. Se den her.

Onsdag den 28. marts offentliggør FN's klimapanel, IPCC, sin særrapport om håndtering af ekstremvejr. Rapporten er på 592 sider, har 220 forfattere fra 62 lande og i løbet af revideringsprocessen er over 18.000 faglige kommentarer blevet taget til efterretning.

Rapporten samler op på al den tilgængelige, videnskabelige litteratur inden for emnet og besvarer spørgsmål som:

  • Fører klimaændringer til flere og voldsommere vejrekstremer?
  • Hvordan spiller sociale og miljømæssige forhold sammen med vejr- og klimaforhold i forbindelse med katastrofer?
  • Kan vi gøre samfundet mere modstandsdygtigt over for ekstreme begivenheder?

IPCC har sammen med en håndfuld af forfatterne udgivet en kort film, der illustrerer de vigtigste pointer i rapporten. Du finder filmen fra YouTube nedenfor.

IPCC-video som udlægger hovedkonklusionerne fra den nye rapport.

Milepæl for panelet

Konklusionerne i rapporten kommer dog næppe som den store overraskelse, for de der følger arbejdet i IPCC. Et såkaldt resume for beslutningstagere, blev nemlig offentliggjort allerede i november 2011. Dagens udgivelse er dog en vigtig milepæl for klimapanelet.

"Offentliggørelse af den fulde særrapport betyder, at interesserede kan dykke ned i den tekst, som ligger til grund for resumeet. Det er vigtigt for anseelsen af de konklusioner, som vi skal bygge den fremtidige klimatilpasning på", forklarer centerleder Anne Mette K. Jørgensen fra Danmarks Klimacenter på DMI.

Ifølge centerlederen er rapporten den første større udgivelse fra IPCC, hvor nye og mere åbne arbejdsprocedurer har været anvendt.

"Som noget nyt er de tidlige udkast til rapporten samt de over 18.000 kommentarer og forfatternes svar på kommentarerne også offentliggjort. Det vil fremover ske for alle rapporter i IPCC-regi, når de er færdige og offentligt tilgængelige".

Den større åbenhed i processen er en opfølgning på det såkaldte IAC-review fra den internationale sammenslutning af videnskabsakademier. IAC-rapporten fra 2010 anerkender IPCC's arbejde gennem mere end 20 år og betegner arbejdsprocedurerne som sunde, men anbefaler samtidig at gennemføre en række reformer.

"Langt de fleste anbefalinger er nu omsat til handling. Det er med til at sikre, at næste hovedrapport fra IPCC i 2013 og 2014 lever op til den højeste standard", slutter Anne Mette K. Jørgensen.

Du finder link til resume for beslutningstagere samt til den fulde rapport i 'Værd at Vide'-boksen til højre. Rapporten blev tilgængelig klokken 17.00 onsdag den 28. marts.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 28. marts 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotLumsk varm og fugtig luft over Danmark
19.06.2013 05:48
 Værd at vide
 Link: Særrapporten 'Managing the Risks of Extreme Events and Disasters to Advance Climate Change Adaptation (SREX)' (pdf - 44 mb)
 Link: Resume for beslutningstagere til SREX-rapporten (pdf - 12 mb)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Danmark i august
Har 67 mm nedbør fordelt på 10 dage, 186 solskinstimer og en gennemsnitlig temperatur på 15,7°C.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif