Flotte rimblomster, nisseskæg eller hvad?

En læser har sendt en buket af, hvad vedkommende kalder for 'rimblomster', fotograferet i Klosterheden Skovdistrikt, Kjærgaardsmølle tæt på Struer torsdag den 8. december 2005.

'Rimblomsterne' fik en sværm af læserne til at skrive med alternative dannelseshistorier.

Er det en slags rim, og hvordan foregår dannelsen af disse 'isblomster' eller 'ismanker'?

Rimdannelse i traditionel forstand er det ikke, for det er blot afsætning af iskrystaller dannet ved frysning af underafkølede sky- eller tågedråber. Billederne fortæller en mere kompleks historie.

Men hvad er det så? En vigtig ingrediens er, at vi har at gøre med isdannelse på fugtigt, frønnet og gennemblødt træ.

Det forekommer typisk i en situation, hvor temperaturen falder til under frysepunktet efter en omgang regn, og der var da også nogle våde dage op til.

Træet er genneblødt med regnvand. Ved isdannelsen kommer vandet under tryk og presses derved ud af træets revner og porer, hvor det straks fryser til en slags 'ishår'.

En rimblomst ved Klosterheden Skovdistrikt, som altså ikke er en rimblomst

Se flere af de flotte billeder.

Tyskerne kalder meget passende fænomenet for 'Haareis', hvilket betyder 'håris'.

Mange teorier

Ovenstående forklaring på de flotte isdannelser fik en stribe læsere til at kaste sig i blækhuset med andre teorier om 'hårisens'/'nisseskægets'/'kamisens' dannelse.

Den fremherskende alternative teori bygger på tilstedeværelsen af bakterien Psudomonas syringae, som fremskynder rimskader for at sprænge plantecellerne og frigive næringsstofferne.

Vi kontaktede biolog Hans Ramløv fra Roskilde Universitetscenter for at få svar:

"Når jeg kigger grundigt på billederne, lægger jeg mærke til, at der ikke kun er dannet is på de steder, hvor de meget smukke og spektakulære krystaller findes, men også på de omkringliggende blade.

Hvis isvæksten skulle være sat i gang af bakterier med såkaldt isnukleationaktivitet i cellevæggen, så skulle iskrystallerne på bladene jo have været ligeså store som de store afbildede iskrystaller. De små iskrystaller på bladende er glimrende vækstpunkter for mere is (faktisk de bedste) så der må gøre sig en anden mekanisme gældende," påpeger biologen og fortsætter.

"Jeg tror derfor, at den forklaring, som bliver præsenteret på dmi.dk er den rigtige i dette tilfælde, altså at iskrystallerne vokser nedefra og ikke fra spidsen, som de ville have gjort, hvis der var tale om kondensation fra dampfasen - altså sat i gang af bakterier."

Men forklaringen er dog ikke helt uproblematisk, understreger Hans Ramløv.

"Hvis isens vækst starter på overfladen af veddet, ville jeg jo tro, at isen blot ville brede sig ind i veddet og sprænge det. Hvis iskrystallerne skal vokse nedefra, må det enten være fordi, der er noget underafkølet væske inde i veddet, der hele tiden tilføjes til undersiden (roden) af iskrystallerne, eller fordi iskrystallerne vokser ret hurtigt i begyndelsen og derved bliver presset ud af træet.

For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation

Af John Cappelen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

© DMI, 13. december 2005

Opdateret 16. december 2005 med biolog Hans Ramløvs kommentar.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder