 |
QuikScat blev sendt i kredsløb den 19. juni 1999 om bord på en Titan II raket fra Vandenberg Air Force Base i Californien og har siden dækket 90% af Jordens overflade dagligt fra en højde på 803 kilometer. Satellittens bane fra pol til pol betød, at områderne nær Nord- og Sydpolen blev dækket flere gange om dagen. QuikScats radarinstrument, SeaWinds, gjorde, at målingerne af havets og isens overflade kunne foregå uafhængigt af skyer og mørke. Instrumentet har siden begyndelsen været helt fantastisk stabilt og har stort set ikke holdt en fridag i ti år.
SeaWinds var beregnet til at registrere vinden over havet; dens styrke, retning og dens samspil med havets kræfter.
"Men på DMI har satellittens målinger også indgået time for time i vores meteorologiske model, som danner grundlag for vejrudsigter i Danmark, i Grønland og på Færøerne. Vind over havet var satellittens hovedformål, men målingerne har også vist sig nyttige til at kortlægge havisen i Arktis og Antarktis. Netop i QuikScats operationsperiode har udbredelsen af den gamle og tykke polaris i Arktis oplevet en dramatisk reduktion. QuikScats radar har været i stand til at kortlægge denne tilbagetrækning præcist," siger seniorforsker Rasmus Tonboe fra Center for Ocean og Is.
Mandag morgen klokken 8 dansk tid meldte QuikSCAT, at dens roterende antenne var gået i stå.
Der står ikke nogen afløser til QuikScat klar, men den europæiske MetOp satellit har et lignende instrument, dog med noget dårligere dækning, der fortsat kortlægger vinden over havet og polernes is.
|
|
|
|
Animationen viser isudbredelsen for februar måned i perioden 2000-2009. Det grå område viser udbredelsen af den tyndere vinteris og det hvide område viser udbredelsen af tyk polaris. Billederne er lavet på baggrund af QuikSCAT satellitdata.
|
-nyheder
