Fantastiske lysende natskyer - tegn på klimaændringer?

Weekenden startede med et udbrud af lysende natskyer, der kunne ses fra flere steder i Danmark. Men lysende natskyer er ikke blot et smukt himmelfænomen. De er muligvis også tegn på, at noget i klimasystemet er under forandring.

Natten mellem fredag og lørdag var der et fantastisk udbrud af lysende natskyer over Danmark.

"Det var et spektakulært felt og skyerne fremstod næsten tredimensionelle - som kunne man række hånden ud og røre ved dem", fortæller Camilla Bacher; formand for Astronomisk Forening for Køge Bugt.

I Danmark ser vi især lysende natskyer i slutningen af juni og starten af juli og vi har allerede haft et par 'udbrud' i år. Skyerne kan minde om tynde cirrusskyer, men normalt med en blålig, sølvskinnende eller nogle gange rød-orange farve.

"De seneste årtier har der været en gradvis - men ganske markant - stigning i hyppigheden af lysende natskyer og de ses nu også væsentlig længere sydpå end tidligere", siger sektionsleder og klimaforsker Eigil Kaas, DMI.

Den hyppigere forekomst af lysende natskyer kan være koblet til både udledningen af drivhusgasser og til den globale opvarmning. Eigil Kaas forklarer:

"Lysende natskyer består overvejende af frossent vand, men normalt er der ikke fugtighed nok i 70 til 90 kilometers højde, hvor skyerne befinder sig. De tiltagende mængder af drivhusgassen metan i atmosfæren kan imidlertid nedbrydes til netop vanddamp ved en reaktion med OH-radikaler og sollys. Vores udledning af metan kan derfor være en direkte årsag til den tiltagende forekomst af lysende natskyer".

Men vanddamp alene er ikke nok - temperaturerne skal også være meget lave, før skyerne dannes. Og her bidrager atmosfærens forøgede indhold af visse drivhusgasser - som blandt andet kuldioxid.

Lysende natskyer ved midnat i Fælledparken, København. Foto Bjørn Pierri Enevoldsen.

Lysende natskyer over Greve syd for København. Foto Ian Kiming og Camilla Bacher.

Lysende natskyer fra Frederiksdal nord for København. Foto Ralph Qwinten.

Mange flere læserfotos af lysende natskyer (popup - ca. 650 kb).

"Når mængden af f.eks. kuldioxid øges, så opvarmes den nedre del af atmosfæren. Samtidig bliver det imidlertid koldere højere oppe", uddyber Eigil Kaas. "Temperaturen i ca. 80 kilometers højde kommer om sommeren nu oftere end før ned under minus 140°C. Det giver - sammen med øgede mængder vanddamp - favorable forhold for dannelsen af lysende natskyer".

Lysende natskyer er altså ikke blot et smukt himmelfænomen. De er muligvis også tegn på, at noget i klimasystemet er under forandring.

Er skyerne på himlen ses de bedst en time eller to efter solnedgang; når Solen er mellem fem og 13 grader under horisonten og vejret er klart.

"Er Solen endnu ikke kommet fem grader under horisonten; så er resten af himlen generelt for lys og skyerne bliver overstrålet. Er Solen mere end 13 grader under horisonten, ligger også de høje skyer i Jordens skygge og så 'lyser' de naturligvis ikke længere", forklarede DMI's Peter Stauning, efter årets første, større udbrud af lysende natskyer den 19. til 20. juni.

For flere oplysninger kontakt Eigil Kaas på 39 157 424.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 27. juni 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder