Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
Her startede du Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Danmark beholder forbud mod f-gasser

Danmark får nu alligevel lov at gå enegang og forbyde tre kraftige drivhusgasser.

I 2004 truede EU med en retssag mod Danmark på grund af vores forbud mod tre potente drivhusgasser. Nu er sagen droppet, og vi kan beholde de skrappe regler, skriver Ritzau torsdag.

Danmark får altså lov til at forbyde brugen af de tre gasser HFC, PFC og SF6. Gasserne - der samlet kaldes f-gasser - anvendes i blandt andet køleskabe, frysere og rengøringsmidler.

F-gasserne blev vigtige for industrien, da Montreal-protokollen i slutningen af 1980'erne forbød brugen af de såkaldte CFC-gasser. CFC-gasser ødelægger nemlig Jordens ozonlag, der beskytter alt levende mod Solens skadelige ultraviolette stråling.

De tre f-gasser er kraftige drivhusgasser. Slipper de ud i atmosfæren, bidrager de altså i høj grad til den menneskeskabte drivhuseffekt, der fører til global opvarmning.

Men selv om både HFC, PFC og SF6 er meget potente drivhusgasser - op til mange tusinde gange kraftigere end kuldioxid - så bidrager de for tiden kun lidt til den menneskeskabte drivhuseffekt. Det skyldes, at koncentrationen af dem i atmosfæren stadig er meget lav.

Til gengæld har både SF6 og PFC meget lang levetid (de forsvinder kun langsomt fra atmosfæren som følge af udvaskning, nedbrydning eller lignende). Det betyder, at selv små mængder kan få stor effekt på langt sigt.

De enkelte stoffers bidrag til drivhuseffekten bestemmes altså af flere faktorer; herunder deres koncentration, deres evne til at absorbere varmestråling, eventuel mætning efterhånden som koncentrationen stiger og endelig hvor længe stofferne forbliver i atmosfæren (deres levetid).

   Solen hamrer ned. Foto Foto Martin Christiansen.
Drivhusgasser holder energien fra Solen fanget som varme i Jordens atmosfære. Foto Martin Christiansen.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Alle disse virkninger kan sammenregnes til et såkaldt globalt opvarmningspotentiale (på engelsk Global Warming Potential, GWP). GWP udtrykker et givet stofs drivhuseffektvirkning i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid.

Da stofferne ikke lever lige længe i atmosfæren, må deres GWP beregnes for en given tidshorisont. Typisk vælges 100 år. For lange tidshorisonter vil stoffer med lang levetid få relativt større betydning. De enkelte drivhusgassers GWP er vigtig, når man lovgiver og aftaler reduktioner for udslip.

Gas Kemisk formel GWP
20 år 100 år 500 år
Kuldioxid CO2 1 1 1
Metan CH4 62 23 7
Lattergas N2O 275 296 156
Svovlhexafluorid SF6 15100 22200 32400
Perfluorometan (PFC) CF4 3900 5700 8900
Perfluoroætan (PFC) C2F6 8000 11900 18000
Perfluoropropan (PFC) C3F8 5900 8600 12400
HFC-23 CHF3 9400 12000 10000
HFC-32 CH2F2 1800 550 170
HFC-41 CH3F 330 97 30
HFC-125 C2HF5 5900 3400 1100
HFC-134a CH2FCF3 3300 1300 400
HFC-143a C2H3F3 5500 4300 1600
HFC-152a C2H4F2 410 120 37
HFC-227ea C3HF7 5600 3500 1100
HFC-236fa C3H2F6 7500 9400 7100
HFC-245ca C3H3F5 2100 640 200

GWP for udvalgte drivhusgasser. SF6 er én bestemt gas, mens HFC og PFC er familier af forskellige gasser. GWP udtrykker et givet stofs drivhuseffektvirkning i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid. Gasser hvis GWP øges med tiden, har længere levetid end kuldioxid og får derved relativt større betydning om f.eks. 100 år - omvendt for gasser hvis GWP falder med tiden. Kilde FN's klimapanel IPCC.

HFC'er, PFC'er og SF6 indgår faktisk allerede i Kyotoprotokollen, men de fremtidige udslip vil også afhænge af den teknologiske udvikling og udviklingen af nye erstatningsstoffer.

For flere oplysninger kontakt Anne Mette K. Jørgensen på 39 157 450.

Der er endnu mere om drivhusgasser, Kyotoprotokollen mv. i bogen 'Den Globale Opvarmning - bekæmpelse og tilpasning'. Se link til boglisten i Værd at Vide-boxen til højre.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 15. oktober 2004 / 12. oktober 2006.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikonLink-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Artikel: Fup og fakta i klimadebatten
 Tema: Virkninger af Klimaændringer
 Baggrund: Drivhuseffekten
 Baggrund: Boglisten
 Baggrund: Den danske klimastrategi (fra 2003)
 Link: Seneste rapporter fra FN's klimapanel
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste april
Kom i 1888, hvor den gennemsnitlige temperatur var 2,5°C. Det er 3,2° under normalen.
spacer.gif
spacer.gif