Få dit vejr på DMI’s Web-tv
I vores fortsatte arbejde på at få mest mulig vejr ud til flest mulig danskere skriver vi i dag et nyt kapitel i DMI’s historie: Web-tv.
Vores meteorologer går fremover i studiet seks gange dagligt og indspiller de vejrudsigter, som du derefter ser på dmi.dk.
"I første omgang lægger vi ud med landsudsigten, men vi forventer at udvide med de regionale udsigter i løbet af få måneder," siger leder i vejrtjenestens sektion for Land og Farvand, Knud-Jacob Simonsen, der har ansvaret for det nye web-tv.
I tidsrummet mellem 8:00 og 20:00 producerer de vagtgående meteorologer seks særlige udsigter til web-tv på hver to minutters varighed. På den måde bliver det mulig at følge dagens vejrudvikling tilsat levende billeder og rigtige meteorologer.
 Michael Skelbæk er et af de nye ansigter, der vil træde op på DMI's Web-tv. Se udsendelserne fra DMI Web-tv.
De seneste måneder er fem af DMI’s meteorologer blevet coachet i skærmformidling, korrekt tale og præsentationsteknik samtidig med, at de har skullet lære at betjene det nye udstyr.
Vejrudsigten på web-tv er blevet mulig gennem et samarbejde med firmaet ContentGate.
Du finder linket til DMI's web-tv i toppen af Danmark-fanebladet og på de regionale sider til højre for vejrskemaet.
Se også pressemeddelelse fra ContentGate.
For yderligere oplysninger kontakt Knud-Jacob Simonsen, kjs@dmi.dk, 3915 7258
Af Bjarne Siewertsen, redaktør på dmi.dk
© DMI, 20. april 2010.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android DMI's -nyheder
|