"Om natten sker der en afkøling i toppen af skyerne, der giver nat- og formiddagsbyger i frontzonen over det nordøstlige Mellemeuropa, og om dagen giver solopvarmning ved jordoverfladen eftermiddags- og aftenbyger i det øvrige Mellemeuropa."
 Et døgns nedbør over Tjekkiet (Tjekkiet er markeret af den tynde lyserøde grænsestreg). Data og grafik venligst udlånt af det tjekkiske meteorologiske institut CHMI.
Desværre for de hårdt prøvede områder, ser det ikke ud til, at der er bedring på vej:
"Vi ser ingen markante ændringer i placeringen af lavtryk og højtryk den kommende uge, hverken ved overfladen eller i de højere luftlag, der er styrende for det, der sker ved overfladen," siger vagtchefen.
Fyldte floder
I Tjekkiet har oversvømmelserne kostet mindst ti livet, og de stigende flodvande i store dele af Europa vækker bekymring. Guvernøren i den hårdest ramte region i Tjekkiet, Jaroslav Palas, mener, at skaderne vil løbe op i tital millioner af euro.
 Billeder af Tjekkiske oversvømmelser fra idnes.cz. Du finder galleriet her.
Også i Østrig er vandstanden i Donau steget efter de kraftige regnskyl. Den toppede dog tilsyneladende torsdag i Wien. Forinden havde 13.000 hjælpearbejdere fra politi, redningsvæsen og brandværn arbejdet på at opdæmme det stigende flodvand for at afhjælpe de værste oversvømmede kældre, viadukter og veje.
I Slovakiet voldte Donua ligeledes problemer, og Bratislava havde sit næsthøjeste varsel ude til offentligheden.
Også i Ungarn og Polen sloges myndighederne med svulmende floder.
Af Lone Seir Carstensen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 26. juni 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|