Europa opsender ny vejrsatellit

Torsdag opsender Europa sin tredje vejrsatellit i MSG-serien. Det foregår fra rumhavnen i Kourou, Fransk Guyana.

Lige før midnat dansk tid torsdag den 5. juli, stiger en Ariane 5 raket til vejrs fra rumhavnen i Kourou, Fransk Guiana i det nordøstlige 'hjørne' af Sydamerika. Med sig har raketten Europas næste vejrsatellit MSG-3.

MSG-3 satellitten er magen til to satellitter, der allerede kigger ned på Europa fra rummet. Det drejes sig om Meteosat-8 opsendt i 2002 og Meteosat-9 opsendt i 2005. Når MSG-3 i starten af 2013 erklæres operationel, får den navnet Meteosat-10 og overtager opgaven som Europas primære vejrsatellit.

MSG-3 i de sidste faser af opsendelsen torsdag den 5. juli 2012. Grafik ESA/EUMETSAT.

Som sine to søskende, skal Meteosat-10 levere data og satellitbilleder i en lind strøm til meteorologerne fra en position ca. 35.800 kilometers over ækvator. Her roterer satellitten lige så hurtigt rundt om Jorden, som Jorden selv roterer. I praksis betyder det, at satellitten hænger over samme punkt hele tiden og derfor kan observere det samme område døgnet rundt. I tilfældet med MSG-satellitterne kommer der en fuld ladning data hvert 15. minut. En satellit, der på den måde roterer sammen med Jorden, kaldes geostationær.

I over 20 år har der konstant været en meteorologisk satellit i et geostationært punkt over Guineabugten ud for Afrikas vestkyst - lige i krydset mellem Greenwich medianen og ækvator. Og går den satellit i sort, medfører det en øjeblikkelig forringelse af meteorologernes muligheder for at fastholde præcisionen i deres forudsigelser. For at undgå en sådan situation har man siden 1989 arbejdet med et backup-system. Det tilstræbes så vidt muligt altid at have én operationel satellit, én reservesatellit der allerede er i omløb og én satellit på lager der kan opsendes som ny reserve i løbet af få måneder.

Udover Meteosat-8 og 9 har Europa desuden en satellit fra den tidligere generation af geostationære satellitter; Meteosat-7, polarbanesatellitten MetOp-A og hav-topografimissionen Jason-2. De satellitbilleder du normalt ser i vejrudsigten på tv kommer i øjeblikket fra Meteosat-9.

Det er organisationen EUMETSAT som står bag Europas fælles vejrsatellitter. EUMETSAT så dagens lys i 1986 da 16 nationer ratificerede en fælles traktat. Siden da er yderligere ti lande trådt ind i samarbejdet om vejrsatellitterne, og flere er på vej.

Indtil sommeren 2011 var det en dansker, Lars Prahm, som var direktør for Eumetsat. Derefter vendte han hjem og genindtrådte i sin tidligere stilling som DMI's direktør. Torsdag er han dog tilbage i tyske Darmstadt for deltage i EUMETSAT's rådsmøde og forhåbentlig følge en vellykket opsendelse. Det samme kan du gøre på nettet fra ca. klokken 21.30 torsdag aften dansk tid hvilket er sidst på eftermiddagen lokal tid i Kourou. Du finder link til livebillederne i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Senere på året forventer EUMETSAT desuden at opsende en såkaldt polarbanesatellit; Metop-B. Det sker fra Baikonur kosmodromen i den kasakhstanske ørken. I øjeblikket er den forventede dato for opsendelsen den 19. september.

Journalister har mulighed for at komme i kontakt med Lars Prahm ved at skrive til DMI's kommunikationskontor på kommunikation@dmi.dk

Af Niels Hansen
© DMI, 4. juli 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder