Herefter kom seniorforsker Karen G. Vilholth fra GEUS med sit budskab om fordele ved anvende grundvand i ulandene. Karen Vilholth fortalte, at vand på mange måder er et element i de fleste klimakatastrofer enten i form af enten mangel på vand, for dårligt vand eller for meget vand. En bedre udnyttelse af grundvand er dog ikke helt uproblematisk, fordi det ikke er en uudtømmelig ressource:
Præsentation: Groundwater and Climate Change: Challenges and Possibilities (pdf)
Kirsten Halsnæs fra DTU Risø var næste med podiet med beskeden om, at udviklingsprojekter i ulande skal klimasikres, ellers vil de hurtigt vise sige at være både spild af tid og penge. Kirsten Halsnæs lagde ikke fingrene i mellem, da hun sendte en besked til klimatopmødets forhandlere om at klimasikre fremtidens udviklingsprogrammer:
Præsentation: Climate Change - A New Threat to Developing Countries (pdf)
Sidste punkt på dagsordenen var Energistyrelsen ved Ditte Holse og Louise Grøndahl, der fremlagde den danske tilpasningsstrategi og den tilhørende webportal. De fortalte, hvordan det danske tilpasningsarbejde er organiseret og hvordan man på www.klimatilpasning.dk kan finde en masse tilpasningsdata på sitet.
Præsentation: Danish Strategy for Adaptation to Climate Change (pdf)
Efter talerrækken var der åbent for spørgsmål og kommentarer, og blandt dem var FN's særorganisation for vejr og klima, WMO, der sagde, at Wilhelm Mays Zambia-projekt sagtens kunne opskaleres til langt flere lande.
Du kan se side event'en som webcast på www.eu2009.se
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 11. december 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|