Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
Her startede du Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Eremitage-jubilæum blev vådt og vindomsust

Søndag den 5. oktober løb flere tusinde vejrtrodsere Eremitageløbet i Dyrehaven nord for København. Løbet blev afviklet for 40. gang og flere af jubilarene var enige om, at 2008-udgaven var det vådeste nogensinde.

Interessen for Danmarks største - og verdens ældste - motionsløb var vejret til trods større end nogensinde -men startnumrene var hurtigt udsolgt - deltagerantallet er begrænset til 19.000 af hensyn til naturen og trafikforholdene.

"Regnen over hovedstadsområdet havde allerede silet ned i timevis, inden starten gik klokken 11 og stierne i Dyrehaven - og ikke mindst den lange seje opløbsbakkelige inden målstregen ved 13,3 kilometer - var omdannet til noget af en mudderbane," fortæller DMI's Claus Kern-Hansen, der var med på sidelinien og kunne berette om både vand fra oven og mudder fra neden.

Pladderperspektiv på Eremitageløbet anno 2008. Foto Claus Kern-Hansen.
Pladderperspektiv på Eremitageløbet anno 2008. Foto Claus Kern-Hansen.

Meteorolog Olaf Mathiassen deltog i sit 15. Eremitageløb i træk og havde følgende oplevelse:

"Jeg havde i dagene forud for søndag fulgt med i prognoserne med ekstra interesse og ærgret mig over, at det så ud til at blive meget blæsende og regnfuldt. Prognoserne fik desværre ret. Det blev virkelig en hård tørn med kraftig regn og voldsom modvind mod slutningen af løbet. Det meget mudrede underlag betød, at jeg efter løbet var pakket ind i mudder langt op af benene, og der forestod et enormt rengøringsarbejde, da jeg træt, men tilfreds, kom hjem."

Lavtryk nord om Danmark

Det utaknemmelige vejr skyldes et lavtryk, der passerede nord om Danmark og sendte sine fronter hen over landet med regn og blæst til følge. Regnen begyndte allerede lørdag den 4. oktober klokken 20 i Vestjylland og slap først i sit tag i Bornholm søndag d. 5. klokken 22 (over Dyrehaven faldt der regn søndag mellem 02 og 16).

Herunder ses to nedbørskort, der tilsammen viser regnmængderne fra weekendens fronter fra lørdag den 4. oktober klokken 08:00 til mandag den 6. oktober kl. 08:00.

Regn over Danmark i det meteorologiske døgn den 5. oktober 2008.
Regn over Danmark i det meteorologiske døgn den 5. oktober 2008.

Regn over Danmark i det meteorologiske døgn den 6. oktober 2008.
Regn over Danmark i det meteorologiske døgn den 6. oktober 2008.

Landet fik i gennemsnit 19,6 millimeter regn hen over weekenden, og mest kom der i Oksbøl, der nåede op på 53,4 millimeter hen over weekenden.

Weekenden var ikke alene våd, men også blæsende. Middelvinden nåede i perioder op til stormende kuling, mens vindstødene nogle steder langs kysterne kom op på stormstyrke. På kortet herunder ses de maksimale målte vindstød fra lørdag d. 4. oktober klokken 08:00 til mandag d. 6. oktober klokken 08:00. Gennemsnittet for vindstødenes styrke på landsplan var 21,3 m/s, mens det maksimalt målte vindstød blev målt i Frederikshavn og var på 31,9 m/s.

Vindstød over Danmark i weekenden den 4-5. oktober.
De kraftigste vindstød over Danmark i forbindelse med lavtrykkets passage.

Trods det lidt kedelige efterårsvejr fik weekenden en fin slutning. Efter koldfronten klarede det op med tørvejr og solskin, som det ses på satellitbilledet herunder. En mindre højtryksryg skal nu forbi os, men onsdag ser det ud til at endnu en front, dog af noget mildere karakter, skal forbi os.

Koldfronten er på vej væk fra Danmark her sent søndag eftermiddag. Foto fra Meteosat8.
Koldfronten er på vej væk fra Danmark her sent søndag eftermiddag. Foto fra Meteosat8.

Af Lone Seir Carstensen, sol@dmi.dk

Redaktion Bjarne Siewertsen
© DMI, 6. oktober 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotMiddelmådig halv maj 2012
16.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Produkt: Landsudsigten
 Produkt: Regionaludsigterne
 Produkt: Vejrarkiv
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Klima:
Det gennemsnitlige vejr på et bestemt sted over et længere tidsrum - meteorologiske set normalt en 30-årig periode. Det danske klima er i øjeblikket defineret som gennemsnittet for perioden 1961-1990.
spacer.gif
spacer.gif