Energisk gletscher får måske varm næring

Er det varmere bundvand i Jakobshavn isfjord, som er skyld i, at Jakobshavn Isbræ har fået ekstra fart på? Det søger en række forskere at finde svaret på i en ny artikel i Nature Geoscience.

Jakobshavn Isbræ er en markant udløbsgletscher i Disko Bugten på Vestgrønland, som hvert år giver ophav til tusinder af store isbjerge. I en netop publiceret artikel i Nature Geoscience foreslår en gruppe internationale forskere, at øget temperaturer i bundvandet i Jakobshavn isfjord kan være skyld i en markant øget flydehastighed af Jakobshavn Isbræ.

Observeret position af fronten af Jakobshavn Isbræ gennem tiderne. Grafik Nasa Earth Observatory.

"Jakobshavn Isfjord er året rundt fyldt op med store isbjerge, som holdes tilbage af en tærskel i mundingen af fjorden, hvor vanddybden 'kun' er omkring 250-350 meter. Det får isbjergene til at sætte sig på bunden. Selvom fjorden således er isfyldt, findes der relativ varmt vand i bunden af fjorden," siger DMI's Mads Hvid Ribergaard, der er medforfatter på artiklen.

Udenfor fjorden - på dybder under omkring 250 meter - findes der tilsvarende varmt vand, hvilket er kraftigt opblandet Atlantvand, eller Irmingervand som det kaldes på disse breddegrader. Den relative dybe tærskel tillader dette vand at trænge ind i fjorden, hvor det naturligvis giver anledning til, at isbræen smelter i bunden. Isbræen danner således en 'istunge' der flyder ovenpå vandet.

"Isfronten, som er det område af gletscheren, hvor isen brækker af i isbjerge, er de seneste 10 år smeltet længere og længere tilbage i fjorden. Samtidig har isbræen, eller gletscheren, øget sin hastighed betragteligt, og bundtemperaturen uden for isfjorden er steget med ca én grad," forklarer Mads Hvid Ribergaard.

Sidstnævnte faktum har fået forskerne til at koble bundtemperaturen med flydehastigheden af Jakobshavn Isbræ. Tilsvarende stor tilbagesmeltning af isfronten er observeret i perioden mellem 1931 og 1964, hvilket også var en periode med høje observerede havtemperaturer. Forfatterne foreslår, at det varme bundvand gør istungen mere ustabil, hvorved den brydes op og isfronten rykker tilbage. En sådan ændring vil kunne observeres pludseligt og være stærkt korreleret med havtemperaturene.

Observeret havtemperatur udenfor mundingen af Jakobshavn Isbræ i perioden 1954,1980-1990 (blå) og 1997-2007 (rød). Desværre er der ikke målt i perioden 1991-1996.

Forklaringen på den ændrede varmetilførsel i havet skal findes i ændringer i den nordatlantiske havcirkulation. Siden midten af 1990’erne har denne ændring givet anledning til varmere vandmasser på mellemdybder langs Vestgrønland inklusive Disko Bugten. Samme forhold har fundet sted i perioden omkring 1920’erne til slut 1960’erne. Der forskes stadig i at forstå disse ændringer, som måske delvist er koblet til vindsystemerne over Nordatlanten.

En del andre mekanismer er blevet foreslået til forklaring den pludselige acceleration af Jakobshavn Isbræ. Den mest oplagte er øget lufttemperaturer, men et studie af flere grønlandske gletschere viser, at langt fra alle har accelereret så voldsomt som Jakobshavn Isbræ, selvom de alle har oplevet mere eller mindre samme lufttemperaturændring. Faktisk er det kun de isbræer med dybe tærskler, der har oplevet en markant øgning af flydehastigheden – altså dem hvor relativt varmt bundvand tillades adgang.

For flere oplysninger kontakt Mads Hvid Ribergaard på telefon 39 157 207

Redaktion Bjarne Siewertsen
© DMI, 29. september 2008.

Reference:
Holland, D.M., Thomas, R.H., deYoung, B., Ribergaard, M.H., and Lybert, B., 2008.  Acceleration of Jakobshavn Isbræ triggered by warm, subsurface ocean waters. Nature Geoscience, doi:10.1038/ngeo316.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder