Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Lille, 'sløvt' lavtryk gav meget sne og fygning

Indgangen til marts måned blev samtidig indgangen til årets tredje snestorm. Op mod 20 centimeter faldt der visse steder.

Tirsdag den 1. marts 2005 bevægede et mindre lavtryk sig langsomt tværs over Danmark. Det kom faktisk fra Vestnorge og bevægede sig langs Norges kyst og ned mod Vestjylland.

Lavtrykket ramte Danmark lidt syd for Thyborøn, gik derfra lidt overraskende en smule mod syd før det begyndte at bevæge sig langsomt mod øst.

På vej henover landet lå det til tider næsten stille, hvilket også radarfilmen viser.

Lavtrykkets bane og lave hastighed begunstigede snevejrets varighed, således at der flere steder kom en del sne og fygning. Det har sine steder givet pæne snedriver.

Især Bornholm har fået pæne mængder sne og også i Nordsjælland er der faldet en del. Der er onsdag morgen tendens til lidt fygning flere steder.

Radarbillede fra snevejret 1. marts 2005
Et af radarbillederne fra snevejret den 1.-2. marts 2005.

Se radarfilmen fra snevejret (340 kb)

Flere billeder

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Snedybder efter snestormen den 1. og 2. marts 2005.
Snedybder i centimeter klokken 8:00 den 2. marts 2005. Bortset fra et par enkelte steder stammer hovedparten af sneen fra snestormen den 1/2. marts, men ved en del stationer ligger der dog stadig sne fra de to tidligere snestorme hhv. den 23. og den 12.-13. februar.

Snestormen er den tredje indenfor ca. tre uger, så vinteren i år har virkelig vist tænder på det sidste.

Sådan beskrev DMI’s vagtchefer situationen

DMI’s meteorologer holdt som sædvanligt et vågent øje med vejrsituationen. Vagtcheferne beskrev i løbet af snestormens passage vejrsituationen således.

Mogens L. Bendtsen begyndte 1. marts klokken 11.15:

Det sner det i store dele af landet og især i de nordlige og østlige egne. Da der samtidig blæser en frisk til hård østlige vind og denne ventes at øge, forventes kraftig snefygning, især i Nordsjælland samt i Øst- og Nordjylland. Sne og fygning forventes at ophøre i løbet af natten i Jylland, mens sne og fygning vil fortsætte i Nord- og Østsjælland i morgen og formiddagstimerne, onsdag. På  Bornholm vil det sne en stor del af tiden i det næste døgn og her forventes 10 til 15 cm sne, men næppe fygning.

Michael Christiansen overtog orienteringen klokken 15.30:

Det sner stadig i store dele af landet og især i de nordlige og østlige egne. Den friske til hårde østlige vind som stadig ventes at øge, forventes at give kraftig snefygning, især nord for København samt i Øst- og Nordjylland.

Michael Christiansen fortsatte klokken 18.40:

Det sner endnu i store dele af landet og især i de nordlige og østlige egne. Da der samtidig blæser en frisk til hård østlige vind og denne ventes at øge, forventes kraftig snefygning, især nord for København samt i Øst- og Nordjylland. På Bornholm vil det sne en stor del af tiden i de næste 18 timer og her forventes 3-8 cm sne, men næppe fygning.

Michael Christiansen fortsatte klokken 22.35:

Det sner og fyger - særligt i Østjylland og Nordsjælland. Det forventes at ophøre i løbet af natten i Jylland, mens det fortsat både vil sne og fyge i Nord- og Østsjælland i morgen- og formiddagstimerne. I Nordsjælland forventes at falde 5 - 10 cm, mens resten af landet kun får mindre mængder.

Hvor ligger sneen. Foto fra NOAA-satellitten.
Og hvor ligger sneen så? Dette foto fra den amerikanske NOAA-satellit klokken 13:25 torsdag den 3. marts viser et næsten totalt snedækket Danmark - kun det vestligste Jylland er gået fri.

Tidligt tirsdag morgen havde den første sne allerede lagt sig ved Sønderborg. Foto Ken R. Johannsen.
Tidligt tirsdag morgen havde den første sne allerede lagt sig ved Sønderborg. Foto Ken R. Johannsen.

Tirsdag aften lukkede Københavnsområdet hurtigt til da det først begyndte at sne for alvor. Her Søborg HOvedgade omkring 17:30. Foto Niels Hansen.
Tirsdag aften lukkede Københavnsområdet hurtigt til, da det først begyndte at sne for alvor. Her Søborg Hovedgade omkring 17:30. Foto Niels Hansen.

Flere billeder

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Søren Brodersen havde overtaget roret ved orienteringen klokken 02.45:

Lavtrykket ligger nu over den nordlige del af Falster. Næsten hele landet har hermed vindretninger fra mellem nord og øst, men det blæser ikke så meget. Snefygning - mest let fygning - forekommer i Nordvest- og Nordjylland samt i Nordsjælland. På Bornholm er vinden ved at øge lidt, og der er efterhånden tendens til fygning.
Det er fortsat Bornholm og Nordsjælland, der må holde for med det kraftigste snefald. I den sydlige del af landet forekommer også ret kraftige snebyger, men de er ikke så langvarige. Bortset fra Østjylland, får resten af Jylland mest tørt vejr i løbet af morgentimerne. Ellers fortsætter sneen - eller snebygerne - i resten af landet, men de fleste steder er snefaldet ikke så tæt. Kun i Nordsjælland og på Bornholm må man forberede sig på en morgen og formiddag med perioder med tildels tæt snefald og let fygning.

Søren Brodersen afsluttede den løbende orientering 2. marts klokken 06.00

Især Bornholm har i nat fået pæne mængder sne og også i Nordsjælland har det sneet en del. Der er nu tendens til lidt fygning flere steder. Radaren viser, at nedbøren bliver mindre intensiv, men sneen fortsætter i det østlige Danmark. På Bornholm kommer der nok endnu 5-10 cm, inden det er overstået først på aftenen. Der kommer dog antageligt nogle snebyger på Bornholm senere i aften og i perioder vil der også være lidt fygning.
På Sjælland er der især den nordligste del, der endnu får sne det meste af tiden, frem til sidst på eftermiddagen. Der kan nok komme mellem 4 og 7 cm endnu i dag og lidt mindre i selve Københavnsområdet.
På Øerne i øvrigt kommer der snebyger i perioder, men de vil næppe være så langvarige. I Jylland holder det stort set tørt i dag, men der kan flere steder være nogen fygning, navnlig i den nordlige del. Dog kan der i Østjylland, navnlig på Djursland komme lidt mere vedvarende sne en overgang midt på dagen.

For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation via webmail.

af John Cappelen og DMI's Vagtchefer.
Redaktion Bjarne Siewertsen,
bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 2. marts 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikonnyheder på RSS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotHøjt UV-indeks i Danmark, højere i Sydeuropa
19.05.2012
DotNyhedsbrevet giver det bedste og lidt til
17.05.2012
DotMiddelmådig halv maj 2012
16.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Varm og solrig vinter 2004-2005 (28. februar 2005)
 Vintervejr i Danmark - sådan ramte snestormen (24. februar)
 Danmark i sneens vold (14. februar)
 At bygge en snehule... (14. februar)
 Hvor mange kælkedage har Danmark om året? (6. januar)
 Kom og vejrmed@dmi.dk
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Celsiusskala:
Temperaturinddeling foreslået af A. Celsius i 1742. Skalaen har i dag et nulpunkt ved rent, luftmættet vands frysepunkt, mens 100°C repræsenterer vands kogepunkt.
spacer.gif
spacer.gif