En tåget historie

Trafikanter og sejlere ved, hvor vigtig information om tåge er. For at kunne vurdere risikoen for tåge, må du nødvendigvis vide, at der er forskellige slags tåge og at disse dannes på forskellig måde.

Tåge og dis er i virkeligheden skyer, der når helt ned til jorden. Når sigtbarheden er under en kilometer kalder meteorologerne det tåge, ellers taler de om dis. Bliver tågen afkølet til under frysepunktet, afsætter tågen rim og kaldes derfor for rimtåge.

Er det nu advektions- eller udstrålingståge. Foto Hans Chr. Katberg Olrik Thoft.

Advektionståge

Når varm og fugtig luft strømmer hen over en kold jord- eller havoverflade og derved bliver afkølet til dugpunktstemperaturen, opstår advektionståge. Dugpunktstemperaturen er den temperatur, hvor vanddamp fortættes.

Over havet er advektionståge ret almindelig især fra senvinteren til forsommeren, når mild og fugtig luft strømmer op over landet fra syd og sydvest og møder et koldt havområde.

Inde i landet skinner Solen, men ude ved kysten kan du møde en udbredt og tæt tåge, kaldet havtåge. Hvis den bevæger sig ind over land kaldes den havgus. Om efteråret og vinteren er advektionståge relativt hyppig inde i landet, da landet er koldere end havet.

Udstrålingståge

På klare og stille nætter, når luftens temperatur på grund af udstråling falder til under dugpunktstemperaturen, dannes der udstrålingståge. Denne form for tåge har en tendens til at ligge i lavninger i terrænet, især nær søer og moser, hvor der er lidt mere fugtighed i luften. Hvis luften bliver koldere end vandet i søen eller mosen, vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes, således at det ser ud som om søen eller mosen ryger. Man siger, at "mosekonen brygger". Et tilsvarende fænomen kan ses til havs om vinteren og kaldes da sørøg.

Hvis en udstrålingståge strømmer ud over havet, som er varmere end den afkølede landjord, vil luften blive instabil og de lodrette luftbevægelser vil efterhånden opløse tågen, men kystlinjen vil undertiden være skjult af tågen.

Sigtbarhed

Tåge giver dårlig sigt, men sigtbarheden kan også nedsættes i andre situationer for eksempel i diset og lummert sommervejr. For sejlere har sigtbarheden ekstra betydning for navigation og sikkerhed. Derfor indgår sigtbarheden som en fast bestanddel i blandt andet DMI's farvandsudsigter. Sigtbarheden opdeles normalt i 4 intervaller:

• "Meget ringe sigt" = sigt under ½km
• "Ringe sigt" = sigt mellem ½ og 2 km
• "Moderat sigt" = sigt mellem 2 og 10 km
• "God sigt" = sigt over 10 km

For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation

Af John Cappelen

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 10. september 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder