En stormfuld død

Orkaner kan forårsage frygtelige ødelæggelser, når de rammer land. Men samtidig forårsager landet frygtelige ødelæggelser i orkanen. Således pådrog Hurricane Paloma sig søndag livstruende kvæstelser ved kollisionen med den caraibiske ø Cuba.

Hurricane Paloma blev ilde tilredt under sit sammenstød med Cuba i weekenden. Orkanen måtte se sig nedgraderet fra kategori 4, med vindhastigheder over 215 km/t (~60 m/s), til en tropisk storm med vind omkring 70 km/t (~20 m/s) på blot 24 timer fra søndag til mandag.

Vindhastigheden faldt altså til 1/3 og endnu værre gik det med stormens energi. Energien i vinden stiger nemlig til det ottedobbelte hver gang vindhastigheden fordobles. Dermed faldt Palomas destruktive potentiale på 24 timer til få procent af orkanens oprindelige styrke.

Paloma søndag den 9. november inden den når Cuba. Orkanen er kategori 4 og i fuld vigør på vej mod nord. Systemet har et egentligt øje, så den interne organisering og symmetri er høj. Foto NASA.

Døden skal have en årsag

Palomas død over Cuba skyldes til dels, at orkanen blev afskåret fra sin energikilde: fordampning fra en varm havoverflade. Uden vand under fødderne er orkaner som bærbare computere koblet fra lysnettet - de lever videre af deres opsparede energi, men det er på lånt tid. Det varierer, hvor længe orkaner overlever uden vandkending, men det er sjældent mere end et par døgn.

Landmassen - her Cuba - påvirker også Paloma på andre måder end ved at forhindre kontakten til det varme havvand. Skiftet fra hav til land forøger nemlig også den 'ruhed' orkanen mærker i bunden. Luften udsættes så at sige for en forøget gnidningsmodstand i sin bevægelse (vinden). Den effekt nedsætter direkte vindhastigheden og opfylder indirekte lavtrykket, fordi vinden drejes ind mod centrum af orkanen.

Paloma over Cuba mandag den 10. november. Orkanen er ikke længere en orkan men blot en svag tropisk storm. Systemets interne organisering er gået fløjten og energiniveauet er sunket til få procent af søndagens maksimum. Foto NASA.

Øen bringer desuden uorden i vindsystemerne i og omkring orkanen og øger dermed det, meteorologerne kalder wind shear. Begrebet kan oversættes med 'lodret vindgradient' og sammenfattes som noget i retning af 'variationer i vindens retning og styrke med højden'. Ved lav wind shear har vinden overvejende samme retning og styrke i forskellige højder og ved høj wind shear varierer retning og styrke markant. Under forhold med høj wind shear bliver orkanen nærmest vredet fra hinanden og det er en af de bedste måder at tage livet af de potente, tropiske lavtrykssystemer.

I tilfældet Paloma var kilden til det stærke wind shear - som i sidste ende kostede orkanen livet - dog et markant 'trug'* over USA - et vinterligt træk som formentlig betyder, at vi ikke ser flere hurricanes i 2008 sæsonen.

Historien om Paloma illustrerer, at tropiske orkaner - til trods for deres uhyggelige, ødelæggende kraft er sårbare og rådvilde fænomener. De overlever sjældent ret længe, når betingelserne ikke er helt optimale og selv ved fuld styrke driver de regionale vind- og tryksystemer dem rundt efter forgodtbefindende.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk

* 'Trug' i meteorologiens verden

En af de første øvelser meteorologerne skal igennem, for at analysere en vejrsituation, er at tegne isobarer. Isobarer er linjer gennem punkter med samme tryk.

Når det er gjort træder placeringen af højtryk og lavtryk frem, ofte som ringe rundt om centrene. MEN det sker ikke sjældent, at cirklerne rundt om lavtrykket pludselig 'buler ud'. Hvis denne 'udbuling' er tilstrækkelig markant, taler meteorologerne om et trug.

Når et trug dannes, skyldes det kold luft, der synker ned fra højere luftlag, hvilket får den konsekvens, at der trækkes ny luft til fra siderne i højden. Det får trykket til at stige, og derfor kommer isobaren til at ligge lidt længere væk fra lavtrykkets center, end i den pæne, cirkulære version.

Trug kan forekomme både ved overfladen og i højere luftlag. Truget fortæller meteorologerne, at noget er i gære i lufthavet, og især trug i højden - som det i artiklen omtalte - kan have stor betydning for vejrets videre udvikling.

Af Lone Seir Carstensen

© DMI, 13. november 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder