Meteorologiske satellitter

Satellitobservationer er i dag - sammen med computerbaserede modeller og godt meteorologisk håndværk - centrale for kvaliteten af de daglige vejrudsigter.

Europa har frem til i dag opsendt otte vejrsatellitter, men hvordan startede det hele? Hvad kan meteorologerne egentlig se? Kan det betale sig? Og hvad vil fremtiden bringe? Det og meget mere får du svar på i temaet om meteorologiske satellitter.

Navigation

Temaforside
Det begyndte med Meteosat
Hvad kan meteorologerne se?
METEOSAT tidslinie

Noget af det mest facinerende ved satellitter er, at de skal bringes på plads i kredsløb om Jorden af en raket. Har man først oplevet en opsendelse én gang, så ved man hvorfor.

Den 28. august 2002 var det Europas ottende operationelle satellit - MSG-1 (nu METEOSAT-8) - der stod for skud. Og op kom den med Europas kraftigste raket Ariane-5, der er 46 meter høj, vejer 786 tons og opsendes fra det fra det europæiske rumcenter i Fransk Guyana.

For nylig overtog METEOSAT-8 tjansen som Europas vejrøje fra den udtjente METEOSAT-7. METEOSAT-7 er, efter seks år i rummet, tæt på at have opbrugt al det brændstof, der holder satellitten på plads i banen om Jorden.

Det begyndte med Meteosat