I 2007 forudsagde FN's klimapanel, IPCC, at vandstanden i oceanerne vil stige med mellem 18 og 59 centimeter i løbet af århundredet; primært fordi opvarmning af havvandet øger dets volumen. Men panelet erkendte åbent, at det var vanskeligt at forudsige, om smeltning af iskapperne på Grønland og Antarktis vil få havene til at stige yderligere. Dataindsamlingen til IPCC's rapport sluttede i 2004, og på det tidspunkt manglede panelet både gode måledata og modeller, som kunne forudsige, hvordan de store iskapper vil reagere på den globale opvarmning.
Smeltevandssøer på indlandsisen taget fra flyvinduet. Foto Lars Andersen.
Siden har satellitmålinger vist, at iskapperne er på skrump både i nord og syd. På Grønland svinder indlandsisen ind med mindst 150 milliarder tons om året, hvilket svarer til en vandstandsstigning på 0,35 millimeter, mens det årlige massetab fra iskapperne på Antarktis er på 200 milliarder tons svarende til en vandstandsstigning på 0,4 millimeter. På den baggrund mener mange klimaforskere i dag, at massetabet fra de store iskapper vil få verdenshavene til at stige mere, end IPCC forudsagde i 2007.
Flere nyere modelberegninger peger på globale vandstandsstigninger på omkring 1 meter i år 2100, men der er stadig betydelig usikkerhed om fremtidens havniveau. Den indrammede kurve viser forudsigelserne fra IPCC samt fra nye modelberegninger. Den nederste kurve viser klimaets udvikling gennem de seneste 2000 år samt den forudsagte udvikling frem til år 2100. Grafik udlånt fra http://www.glaciology.net/Home/PDFs/Announcements/gslprojection/pr-1, Grinsted et al. 2009.
DMI sætter fokus på indlandsisen
Der er flere grunde til, at det er svært at forudsige iskappernes skæbne i det globale drivhus. Først og fremmest mangler der lange måleserier over den hidtidige udvikling, og det er et problem, fordi iskapperne reagerer langsomt på klimaændringer over århundreder og årtusinder. De sparsomme historiske data gør det svært at modellere iskappernes fremtidige udvikling.
Samtidig står klimaforskerne over for andre store udfordringer. De globale klimamodeller er nemlig slet ikke fintmaskede nok til f.eks. at kunne forudsige, om en udløbsgletscher vil accelerere. Det første krav er derfor udvikling af højtopløste regionale klimamodeller. Den næste udfordring er at udvikle iskappemodeller, som kan give et realistisk bud på, hvordan samspillet mellem nedbør, smeltning og kælvning af isbjerge vil påvirke iskapperne i en varmere verden.
DMI sætter nu øget fokus på indlandsisen på Grønland.
"Vi arbejder på at forene højtopløste regionale klimamodeller med dynamiske iskappemodeller. Det første mål er at reproducere indlandsisens hidtidige udvikling. Det næste mål at forudsige iskappens fremtidige skæbne", siger glaciolog Guðfinna Aðalgeirsdóttir fra DMI.
Temaet er skrevet af videnskabsjournalist Rolf Haugaard Nielsen.
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 11. oktober 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
