Efterårsløv er gult i Europa - rødt i Nordamerika

Istider og bjergkæder har været med til at bestemme, at den dominerende efterårsfarve er gul i Europa og rød i Nordamerika og Østasien.

Udenfor står efteråret i fuldt flor med masser af smukke træer og buske.

Årstidens farver i den nordlige tempererede zone afslører imidlertid et interessant fænomen. Træer og buske i Europa bliver fortrinsvis gule, mens de i Nordamerika og det østlige Asien hovedsagligt iklæder sig røde nuancer - hvorfor nu det? Det forklarer Simcha Lev-Yadun fra Universitet i Haifa, Israel og Jarmo Holopainen fra Universitetet i Kuopio, Finland i august-nummeret af New Phytologist.

Forskel på farver

Den gule farve findes så at sige i bladene sammen med den grønne og kommer til syne, når den grønne farve falmer. Det gør den, når løvet indstiller arbejdet i takt med, at dagene bliver kortere og temperaturen falder. Den grønne farve er nemlig primært forårsaget af klorofyl - grønkorn - som varetager optagelsen af sollys i forbindelse med fotosyntese.

Den røde farve findes imidlertid ikke naturligt i de oprindeligt grønne blade og vegetationen skal derfor producere den fra bunden. Det kræver kræfter.

Efter alt at dømme er 'det røde' - anthocyanin - en form for naturlig, muligvis kemisk, insektforskrækker. I al fald ser mange arter af f.eks. bladlus, som suger værdifulde aminosyrer ud af bladene om efteråret, ud til at holde sig fra netop de røde blade.

Den røde farve er altså omkostningsfyldt for det enkelte træ og den enkelte busk, som investerer for at opnå en effektiv insektbeskyttelse.

Den østasiatiske ahorn-art japanske løn har varieteter, som bliver meget kraftigt røde i efteråret. Foto Sten Porse anvendt under GNU Free Documentation License.

Istiden har svaret

Men hvorfor vælger træerne så at være bedre beskyttet i nogle verdensdele end i andre? Det spørgsmål har med både geologi og klima at gøre.

Under de seneste millioner års istid har klimaet varieret kraftigt på både den nordlige og den sydlige halvkugle. I perioder dækkede kilometertyk is Danmark og i andre var det mindst lige så varmt, som det er nu. For at følge deres foretrukne klima måtte dyr og planter altså flytte - migrere - over store afstande i løbet af et antal generationer.

Den flytten frem og tilbage foregår rimeligt smertefrit, så længe klimaet ikke skifter for hurtigt og så længe der ikke er noget som 'står i vejen'. Det er f.eks. tilfældet i Nordamerika, hvor bjergkæderne løber fra nord til syd, men ikke i Europa, hvor den dominerende bjergkæde - Alperne - løber fra øst til vest. Det betyder, at mange af de arter buske og træer, som lige nu står i den danske efterårsskov, har været over alperne flere gange end selv de ivrigste charterturister.

Fjendebilleder

Passagen af en bjergkæde er imidlertid en risikabel affære for både dyr og planter. Europa har mistet et væld af arter på den konto i løbet af istiden - også arter af insekter, som plager træer og buske. Dermed er fjendebilledet i en dansk skov noget anderledes end i Nordamerika og Østasien. Og dermed er væksternes behov for beskyttelse også anderledes.

Forskellen i efterårsfarver mellem Europa og de øvrige kontinenter i den nordlige tempererede zone skyldes altså, at kun få vækster hos os producerer den særlige røde insektafskrækker. De bliver simpelthen ikke angrebet hårdt nok til, at det betaler sig. I Nordamerika og Østasien er forholdene anderledes. Her er det reglen frem for undtagelsen, at angrebene fra insekter ville koste mere end det koster at producere det røde stof. Nu har du en god historie at fortælle på en tur i oktoberskoven.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 23. oktober 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder