Varmt hav og luft fra sydvest
Vejret i efteråret 2006 var styret af flere faktorer - herunder en vedholdende tilstrømning af varm luft fra sydvest. Også effekten af det stadig varme havvand i Atlanten ud for Europa spillede ind. Alligevel har forskerne meget svært ved at forklare det ekstreme efterår uden at ty til idéen om global opvarmning.
Det skal dog understreges, at et enkelt fænomen - som ét ekstremt varmt efterår - ikke alene kan bevise den globale opvarmning. At kloden langsomt men sikkert bliver varmere har dog efterhånden så meget støtte i data, at de fleste klimaeksperter erklærer den på sikker videnskabelig grund.
Ikke kun Nordvesteuropa
"Efteråret 2006 var ikke kun varmere end normalt i Nordvesteuropa men også andre steder på kloden - særligt på høje nordlige breddegrader som det nordøstlige Canada og det østlige Sibirien. Til gengæld lå temperaturen under normalen i det vestlige Nordamerika og det centrale og vestlige Rusland. De positive afvigelser var dog væsentligt mere udbredt og større end de negative, der typisk lå i området omkring minus 1°. Samlet set lå den globale temperatur over normalen i efteråret 2006", siger Jens Hesselbjerg.
 Globale temperaturanomalier efterår 2006. Varmen i Nordvesteuropa, det nordøstlige Canada og det østlige Sibirien ses som gule og røde områder. Legenden til højre er i grader. Grafik MeteoSwiss.
Van Oldenborgh og van Engelen har desuden gransket medierne for at se, hvordan det varme efterår har påvirket landene i Nordvesteuropa. Konklusionen er, at det har været til at overse.
"Hvis en tilsvarende anomali forekom om sommeren, så ville det imidlertid have ført til en tragedie i stil med 2003, hvor flere tusind mennesker omkom under hedebølgen i blandt andet Frankrig", siger Geert Jan van Oldenborgh.
Sådan udregnes genkomsttiden
Van Oldenborgh og van Engelen har udregnet forskellen mellem den faktiske temperatur i september, oktober og november 2006 og den normale efterårstemperatur i Nordvesteuropa. Forskellen mellem de to kaldes en anomali. For Danmarks vedkommende var anomalien 12,2°C - 8,8°C = +3,4°.
Herefter sammenlignede forskerne anomalierne med de normale udsving i temperatur fra efterår til efterår. Dermed får de et mål for, hvor sandsynlig anomalien er. Den sandsynlighed kan igen omregnes til, hvor ofte hændelsen vil gentage sig. En anomali på +3,4° som i Danmarks tilfælde oplever vi altså statistisk set først igen om over 10.000 år, hvis klimaet er stabilt og forbliver uændret i forhold til den periode forskerne har data fra.
At +3,4° er helt usædvanligt understreges af, at den gamle danske rekord for temperatur i efteråret blev slået med hele 1,2°.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 8. december 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's Link-nyheder
|