
Lavtrykket bragte ikke kun regn med sig, men også blæsevejr. Middelvinden - der først kom fra syd og sydvest og senere drejede i vest og nordvest - lå på jævn vind til hård kuling, 7-19 m/s, mens vindstødene nåede højere op. På kortet nedenfor ses de maksimalt målte vindstød i landet.
Det kraftigste vindstød blev målt på Røsnæs og var på 26 m/s, hvilket svarer til stormstyrke. Denne vejrudvikling er helt klassisk for en lavtrykspassage. Først skyer, regn og blæsevejr, senere opklaring med byger og kraftige vindstød.

Frontfamilier på vejrmotorvejen
Lavtrykkene ligger ofte i en lang række efter hinanden, hvor nye lavtryk hele tiden dannes på gamle lavtryks koldfronter. Det ene lavtryk avler så at sige det næste. Derfor kaldes disse kæder af lavtryk for 'lavtryksfamilier'.
Lavtrykkenes baner styres af vinden længere oppe i atmosfæren. Her organiserer vinden sig i et strømningsmønster, der kan minde om en motorvej.
Når vi kommer ind i en ustadig periode, så har vi 'vejrmotorvejen' lige over os, og på den suser lavtryksfamilien hen over os i en lind strøm. Det er, hvad vi har oplevet siden den 3. maj 2009.
Det ser dog ud til, at motorvejen flytter sig en anelse i løbet af weekenden, og vejrudsigterne melder efter fredagens front efterhånden om tørt vejr og solskin.
Af Lone Seir Carstensen © DMI, 7. maj 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|