"Edderkopperne har på benene nogle meget tynde sanseorganer, der kaldes trichobotrier, hvormed de kan sanse vindhastigheden. Hvis vinden er under 3 m/s, tør de godt gå i luften med deres spind, men er der mere vind, bliver de på jorden," forklarer naturvejleder Morten Hansen fra Molslaboratoriet. Når vinden får fat i tråden, trækkes der mere tråd ud, og når trækket er tilstrækkelig stort, slipper edderkoppen sit tag i underlaget og flyver væk. Flyveturene bruger edderkopperne til at finde nye jagtmarker. Nogle gange flyver de ikke så langt og falder ned efter ganske få meter. Andre gange kan de være heldige at stige til vejrs på opvinde og på den måde tilbagelægge enorme afstande. Nu kunne man jo få den tanke, at de kun er de modige edderkopper, som frygtløst kaster sig ud fra høje steder. Det er ikke tilfældet. Faktisk er der rigtig mange af de små ottebenede kryb i luften, når forholdene er til det. Beregninger har vist, at der på hver kvadratmeter landjord lander omkring 500 edderkopper i løbet af et år. fremgår det af pressemeddelelsen. Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI 28. marts 2003. |