Døde zoner breder sig i havet

Døde zoner er permanent livløse områder i det kystnære hav. De opstår, når vandet tilføres for meget næring og vores egen Østersø er måske det hårdest ramte område i verden.

Antallet af såkaldte 'døde zoner' i verdens havområder er stigende. Ved seneste opgørelse i ugens nummer af tidsskriftet Science skulle der nu være 405 sådanne zoner.

En 'død zone' er et større havområde nær kysten, hvor mængden af ilt i vandet er så lav, at alle højere livsformer er døde eller har søgt væk. I artiklen beskriver forfatterne Robert Diaz og Rutger Rosenberg de døde zoner som en lige så stor trussel mod økosystemerne i havet som overfiskning.

Døde zoner opstår på grund af overproduktion af organisk materiale nær havoverfladen. Når det organiske materiale - som regel alger - dør, bliver de nedbrudt af bakterier nær bunden. Processen med at nedbryde organisk materiale er meget iltkrævende og i ekstreme tilfælde forsvinder al ilten i bundvandet.

Mange områder oplever sådanne iltfattige forhold i løbet af sommerperioden - det gælder f.eks. visse danske fjorde. Først når den iltfattige tilstand varer ved året rundt tæller området med som en død zone.

Forklaringen på den problematiske algevækst er forøget tilgængelighed af næringsstoffer - særligt fosfor og kvælstof. Den høje koncentration skyldes igen overgødskning, kraftig nedbør og direkte udledning af næringsrigt regn- og spildevand.

Døde zoner findes ofte, hvor store flodsystemer munder ud i havet. For eksempel ligger en af verdens største døde zoner i den Mexicanske Golf ud for Mississippiflodens delta, hvor den dækker et område på 22.000 kvadratkilometer.

Professor Robert Diaz har studeret og talt de døde zoner i mange år. Ifølge Diaz er opgørelsen fra 2008 på i alt 405 zoner en stigning fra 305 i 1995, 162 i 80'erne, 87 i 70'erne og 49 i 60'erne. Da de døde zoner forekommer nær tætbefolkede landområder er de forholdsvist velkortlagt.

Forskerne har desuden studeret borekerner fra døde zoner for at undersøge, om zonerne kan opstå naturligt. Svaret fra blandt andet Chesapeake Bay ud for det østlige USA er umiddelbart nej.
"De forekommer, men sjældent, og er blevet langt mere hyppige i moderne tid", forklarer Robert Diaz til nyhedstjenesten på Virginia Institute of Marine Science.

Ifølge Verdensnaturfonden er intet andet havområde i verden så hårdt ramt af døde zoner som vores egen Østersø. Samlet set ligger 42.000 kvadratkilometer - et areal på størrelse med Danmark - permanent øde og livløst hen.

Østersøen slår sammen om Bornholm. Foto Jacob Lyster.

Østersøen er særligt følsom overfor forurening, fordi bundvandet er meget stationært og kun sjældent fornyes. Frekvensen af indstrømning af ny tungt dybvand er i gennemsnit ti år.

Heldigvis ser det ud til, at døde zoner kan genoplives. For ca. 20 år siden var Sortehavet verdens største døde zone, men efter Sovjets kollaps faldt forbruget af kunstgødning i regionen voldsomt. Det betød, at Sortehavet over de næste ti år langsomt genfandt en form for økologiske balance i takt med, at indholdet af næringsstoffer faldt til et mere naturligt niveau.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 15. august 2008

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder