Dødbringende sø afvæbnes II Afvæbningen af Camerouns anden dødbringende sø er nu påbegyndt. Fredag d. 14. februar startede den planmæssige afvæbning af søen Monoun der ligger ca. 800 kilometer nordvest fra Camerouns hovedstad Yaounde.  Monoun blev - sammen med sin søstersø Nyos - verdenskendt i 1980'erne, da de tilsammen fik over 1.700 menneskeliv, samt et utal af døde dyr herunder 3000 køer, på samvittigheden. Dødsfaldene var forårsaget af iltmangel efter at søerne havde frigivet enorme mængder CO2 (eller kuldioxid) der lagde sig som et kvælende tæppe over store områder.
Søernes abnormt høje CO2-indhold skyldes næsten med sikkerhed vulkansk aktivitet under søbunden; hvilket betyder at der konstant tilføres mere og mere kuldioxid. En naturlig konsekvens er at der før eller siden igen vil ske en katastrofal afgasning med endnu flere dødsfald til følge. Efter flere år med forsøg er den egentlige afvæbning nu begyndt. Den 14. februar gik et internationalt hold ledet af camerouneren Gregory Tanyileke, nemlig i gang med at sænke Monouns CO2 indhold. Afvæbningen foregår ved at lade søens ekstremt CO2-holdige bundvand stige op gennem et rør, hvor kuldioxiden så afgasses til atmosfæren under kontrollerede forhold. Systemet er så at sige 'selvkørende' når det én gang er startet. Det skyldes at vandet i røret under opstigningen afgiver CO2'en som gasbobler. Disse bobler stiger opad og fører vandet i røret med sig hvilket trækker nyt vand ind i bunden af røret og så fremdeles.  For nærværende er der kun installeret ét rør i Monoun, men folkene bag projektet håber på en bevilling fra den franske regering der vil tillade installationen af yderligere to rør over det kommende halve år.
"Kommer bevillingen i hus kan CO2-indholdet i søvandet bringes ned på et sikkert niveau i løbet af ca. to år" fortæller økologen George Kling fra Michigan Universitet til tidsskriftet Science. En lignende afvæbning af søstersøen Nyos er allerede i gang. Her begyndte man at afgasse for ca. to år siden, men måtte for nyligt stoppe, fordi de lange metalrør var tæt på at gennemtære af rust. Rørene erstattes nu, og projektet forventes genoptaget i maj. Tæringsproblemet har været kendt et stykke tid, og derfor har man valgt rør af polyethylen til afgasningen af Monoun. CO2 findes naturligt i atmosfæren i forholdsvis små koncentrationer. Overstiger indåndingsluftens indhold ca. 10% i en længere periode forhindrer CO2 imidlertid ilten i at nå ud i blodet hvilket naturligvis medfører kvælning. Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI 26. februar 2003. |
