 |
Satellite Eye hedder projektet, som udnytter den nyeste viden og teknologi til at nedtage og vise satellitbilleder langs Galathea 3 ekspeditionens rute.
"Satellitbillederne bliver vist via internettet med en markering af Vædderens sejlrute og aktuelle position", forklarer oceanograf Jacob Høyer fra DMI's Center for Ocean og Is. Han har ansvaret for kortlægningen af havtemperaturer, højden af havoverfladen, bølgehøjder og ozon i Satellite Eye.
Projektet anvender primært ESA's ENVISAT, men også andre satellitter bidrager. Alt i alt drejer det sig om flere tusinde billeder, som bliver hentet ned og stillet til rådighed for forskerne, men også skoler, gymnasieklasser og offentligheden får lov at kigge med.
"De vigtigste parametre vi måler i Satellite Eye er havtemperatur, havis, vind, bølgeforhold og algevækst, men faktisk indgår observationer over land også, så forskerne kan studere f.eks. vegetation og byudvikling", siger Jacob Høyer.
"Lige nu er vi ved at gøre klar til at bestille, behandle og vise de store mængder data. Det er ikke nogen lille opgave at præsentere de mange billeder, så f.eks. skoleklasser får noget ud af at kigge med. Det hele skal være klar ved afsejling midt i august, så allerede nu har vi rimelig travlt".
|
 |
 |
 |
 Ekspeditionsskibet Vædderen, der skal huse Galathea 3.
 Eksempel på algeforekomster (i form af klorofyl) ud for Australiensøstkyst, hvor Vædderen kommer forbi. Data fra NASA's Aqua satellit.
|