I de numeriske vejrmodellers barndom i 70'erne viste Machenhauer, hvordan de grundlæggende ligninger for atmosfærens opførsel kunne løses mere effektivt på en computer end tidligere. Denne såkaldte spektralteknik anvendes i dag i globale vejr- og klimamodeller verden over.
Senere løste Machenhauer det mangeårige problem med meteorologisk støj i opstarten af vejrprognoser. Metoden giver en effektiv frasortering af fejlbehæftede målinger og har dannet skole for lignende teknikker, der anvendes i alle meteorologiske prognosemodeller.
Bennert Machenhauer er ph.d. i meteorologi fra Københavns Universitet, hvor han også fik sin første ansættelse.
Da Machenhauer første gang kom til DMI som forsker i 1985, var det for at lede et nystartet, internationalt vejrmodelprojekt. HIRLAM-projektet udviklede den vejrmodel (HIRLAM-modellen), der i dag anvendes af blandt andet Danmark, Sverige, Finland og Holland til de vejrudsigter, vi alle kender fra TV, radio og internet.
Fra 1991 og otte år frem var Machenhauer ansat som professor på Max Planck Instituttet for Meteorologi i Hamborg; men nu er han altså tilbage på DMI som seniorklimaforsker.
”Machenhauers betydning for moderne, computerbaseret meteorologi og klimaforudsigelse har været enorm”, fastslår en glad og stolt forskningschef på DMI Anne Mette K. Jørgensen, der faktisk selv havde prismodtageren som vejleder på sit ph.d.-projekt.
Bennert Machenhauer og DMI's NEC SX-6 supercomputer. Foto Flemming Jensen / DMI.
For kommentarer til udnævnelsen, kontakt Bennert Machenhauer på telefon 22 567 031 eller Anne Mette K. Jørgensen på telefon 39 157 450.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 18. juni 2004.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
WMO er FN's meteorologiske verdensorganisation. WMO fastsætter normer og retningslinjer for det internationale samarbejde, som blandt andet omfatter de globale meteorologiske observations- og kommunikationssystemer. Organisationens hovedsæde ligger i Geneve, Schweiz.
|
