Det største soludbrud nogensinde er blevet endnu større

I efteråret 2003 var der flere kæmpeeksplosioner på Solen; nogen af dem i rekordklasse. Nu har et hold New Zealandske fysikere regnet på sagerne og vist at soludbruddet den 4. november faktisk var langt det største, der nogensinde er registreret.

I oktober og november 2003 fik Solen i en periode på 14 dage deciderede stjernenykker. Danmark blev begavet med nordlys i verdensklasse, mens Solen affyrede det ene gigantiske soludbrud efter det andet.

Et soludbruds størrelse er betegnelsen for styrken af den røntgenstråling, der kommer fra udbruddet og som normalt måles fra en geostationær satellit. Ved flere af efterårets udbrud gik GOES-satellittens instrumenter imidlertid i mætning; så man kun med sikkerhed kender den nedre grænse for deres styrke.

Det svarer til at måle temperaturen i en havegrill med et stuetermometer og konstatere, at den er mindst 50º varm.

På baggrund af forskellige målinger blev det formentlig største udbrud den 4. november 20.48 dansk tid anslået til at være klasse X28, hvilket i sig selv ville være rekord. Tidligere udbrud er kun nået op i klasse X20 (2. april 2001 og 16. august 1989).

Nu har et hold fra University of Otago på New Zealand taget en ny, utraditionel metode i brug og deres beregninger viser, at udbruddet den 4. november 2003 var helt oppe i klasse X45. Mere end dobbelt så stort som noget der tidligere er målt.

Forskerne var i gang med en serie forsøg, der involverede modtagelse af radiobølger med meget lang bølgelængde. Radiobølger af denne type forstyrres af ladede partikler og de kan derfor ikke gå gennem den del af Jordens atmosfære, der hedder ionosfæren. Røntgenstrålingen fra et soludbrud får ionosfæren til at udvide sig ned mod jordoverfladen og forskerne kunne så - baseret på forstyrrelserne af deres radiobølger - beregne først udvidelsen af ionosfæren og herfra styrken af soludbruddet.

Udbruddet den 4. november fandt sted helt ude på solskivens højre kant set fra Jorden (foto). Det betød, at vi kun modtog en brøkdel af den mængde solvind, vi ville have fået, hvis udbruddet havde været rettet direkte mod Jorden.

Arbejdet udgives i Geophysical Research Letters den 17. marts.

For flere oplysninger, kontakt civilingeniør Peter Stauning på telefon 39 157 473.

Af Niels Hansen; nsh@dmi.dk
DMI - 16. marts 2004.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev.