 Samlede mængde af regn over Danmark gennem sommeren 2011. Grafik: Peter Riddersholm Wang.
Når modsætninger mødes, kommer der regn
Sammenstødet mellem varmen fra syd og sydøst og den kølige luft fra vest og nordvest lige hen over Danmark er forklaringen på denne sommers megen regn. Naturen søger mod ligevægt, det gælder også i lufthavet i vores atmosfære. Når solen skinner på jordens kugle, kommer der ikke lige meget varme ind til jordenes overflade på hele kloden. Mest solenergi får Ækvator og mindst får polerne. Den varme luft fra Ækvator bevæger sig mod polerne, og den kolde luft ved polerne bevæger sig mod Ækvator.
Der, hvor de to meget forskellige luftmasser mødes opstår markante skel i atmosfæren. De steder hvor varmen vinder frem markeres i meteorologisen verden med en varmfront, og de steder, hvor kulden vinder frem markeres i meteorologiens verden med en koldfront.
I disse frontzoner dannes regnvejr, og jo større kontrasterne er mellem luftmasserne, jo kraftigere kan regnen blive. I en forsimplet model af atmosfæren mødes kulde fra nord og varme fra syd langs det vi kalder Polarfronten. Det er i forbindelse med disse fronter, at lavtryk udvikles.
Polarfronten og årstiderne
Danmark ligger i vestenvindsbæltet, hvor vejret præges af vandrende høj og lavtryk. Det giver skriftende vejrlig og stribevis af polarfrontspassager. I vores vinterhalvår får vi mindre solenergi ned til os og kulden fra polerne breder sig sydover mod Danmark, mens vi om sommeren får mere solenergi og varmen fra Ækvator breder sig op mod Danmark. Om vinteren kan polarfonten i længere perioder ligge syd for Danmark. Så bliver det bliver koldt. Om sommeren kan polarfronten i længere perioder ligge nord for Danmark. Så bliver det varmt. Forår og efterår ligger polarfronten og svinger op og ned over Danmark det meste af årstiden.
Fronterne blev trukket skapt op over Danmark i sommeren 2011
I de fleste somre vinder varmen fra syd så meget frem nordover, at polarfronten presse nord for Danmark, og vi får en længere sammenhægende periode med højtryk, sol og varme. I sommeren 2011 udeblev denne længere, stabile periode. Polarfronten blev aldrig for alvor sendt nordpå, men lå i stedet og krydsede op og ned over landet sommeren igennem.
Varmen fra Central- og Østeuropa blev pumpet op over os gang på gang, men uden at kunne bide sig ordenligt fast før kølig luft fra Nordatlanten pressede sig på fra vestlige retninger. Ved varmefrembrudene kom der skyer og nogle gange regn, og med kuldefremstødene fik vi rigelige mængder af regn, flere gange som kraftig regn (mere end 24 millimeter på 6 timer) eller regulere skybrud (mere end 15 millimeter på 30 minutter).
Flere lavtrykscentre tog turen lige hen over Danmark, og i enkelte tilfælde endda to gange. Timingen af fronterne betød også et par gange, at regnen blev ekstra kraftig. Når regnen kommer om aften og først på natten har dagens solvarme forstærket kontrasterne mellem luftmasserne. Det har resulteret i kraftig torden og regn.
 Regn i haven lørdag den 27. august 2011. Foto: Pernille Kruse.
|