Den globale middeltemperatur i 2009

2009 blev igen et af de varmeste år globalt set.

Det viser tal fra de tre førende institutioner som på en forskningsmæssig baggrund løbende indsamler data om og beregner den globale temperaturudvikling, Hadley Centre / Climate Research Unit (HadCRUT) ved Hadley Centre, Exeter og University of East Anglia i Storbritannien, National Climatic Data Center (NCDC) in Asheville, USA og NASA Goddard Institute for Space Studies (GISS) i New York, USA.

2009 blev ifølge CRU det 5. varmeste år man har observeret, 0,44 grader varmere end gennemsnittet i perioden 1961-1990. Ifølge NCDC ligger 2009 på en 6. plads med en temperaturafvigelse på 0,46 grader, ifølge GISS på en tredjeplads med en afvigelse på 0,50 grader i forhold til 1961-1990.

Figuren viser de årlige temperaturanomalier (afvigelser) fra gennemsnittet 1961-1990 (den såkaldte "klimanormal-periode") fra alle tre institutioner. Data begynder i 1850 for CRU og i 1880 for NCDC og GISS.

Der har været en stor diskussion i de senere år om, hvilket år der er indehaver af varmerekorden. Ifølge CRU er det året 1998 fulgt af året 2005, ifølge NCDC er det lige omvendt, hvor 2005 var varmest efterfulgt af 1998, og ifølge GISS var 2005 varmest efterfulgt af årene 2007, 2009 og 1998 med næsten identiske temperaturer. Alle disse år findes dog blandt de varmeste år i alle tidsserier. På figuren kan man dog se, at disse forskelle er helt uvæsentlige i forhold til den generelle temperaturstigning, der er observeret i løbet af de sidste 130 år. I modsætning til tidligere har DMI valgt at vise temperaturobservationer fra alle tre institutioner.

Hvorfor er temperaturkurverne fra henholdsvis CRU, NCDC og GISS ikke helt sammenfaldende? Analyserne er baseret på de samme rådata, og forskellene skyldes primært forskelle i, hvordan man indregner områder med få eller ingen data i den globale statistik. I den forbindelse spiller temperaturudviklingen i Arktis en særlig rolle. Havisen i Arktis har trukket sig tilbage samtidig med at temperaturen i området er steget markant de senere år, men der er relativt få observationer fra området.

I HadCRUT3 er der ingen information i regioner, hvor der ikke er data. I GISS gennemføres en interpolation af temperaturerne over havet som fylder de fleste ”huller” over oceanerne ud. Landtemperaturer bliver også enkelte steder ekstrapoleret i GISS. Afvigelserne fra en gennemsnitsværdi er repræsentative for et meget større område end selve temperaturerne, som fx afhænger af højden over havet. Derved kan man lave en ekstrapolation fra regioner, hvor der er data til områder med få data ved at indregne datapunkter som ligger helt op til 1.200 kilometer væk. På denne måde dækkes en betydelig del af Arktis i både GISS og i lidt mindre omfang i NCDC. Samtidig skal man være opmærksom på, at forskellene mellem de tre analyser er mindre end usikkerheden i hver af dem pga. regioner uden data. Det betyder, at de tre datasæt er konsistente med hinanden uanset forskellene.

Man kan derfor anse CRU som et lavt og NCDC og GISS som høje bud på temperaturen i 2009. Forskellen mellem CRU og amerikanernes data har været åbenlys de senere år, hvor varmen har præget Arktis.

Hvis man kigger opmærksomt på kurverne, kan man se, at HadCRUT værdierne ikke er de samme som i tidligere versioner. Hvorfor nu det? – Svaret er, at den aktualiserede version korrigerer fejl i stationsdata i Australien, New Zealand, USA samt flere stillehavsøer. Forskellene mellem de to versioner er dog betydeligt mindre end usikkerheden pga. manglende data, som diskuteret ovenfor.

Af Martin Stendel, mas@dmi.dk
Redaktion Martin Olesen, mol@dmi.dk

© DMI, 17. februar 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder