 Planche med tegninger af Philip Weilbach fra den franske udgave af hans artikel om Nordeuropas skyformer i årbogen for 1880 fra det franske meteorologiske institut. Øverst til højre ses Cumulonimbus.
”Weilbachs tegninger var som sådan ikke specielt fremragende set i forhold til de kunstnerisk smukke fremstillinger som de lidt tidligere værker af for eksempel Eckersberg, Købke, J.C. Dahl og andre. Det, som adskilte dem fra kunstnernes værker, var, at de gengav typiske skyformationer uden for mange dikkedarer. Og det var, der gjorde dem interessante for datidens meteorologer,” fortæller Anneli Fuchs.
Weilbachs studier fik ham involveret i udgivelsen af det første skyatlas med fotografier nogensinde i 1879 og på meteorologiens 3. internationale kongres i 1891 blev han medlem af den kommission, der skulle udarbejde et international anerkendt skyatlas.
Dengang som i dag baserer beskrivelsen og klassifikationen af skyer sig på Luke Howards system fra 1802. Men i den endeligt vedtagne internationale konvention fra 1896 er Luke Howards cumulostratus dog erstattet af det navn vi bruger om tordenskyen i dag - cumulonimbus. Og dét navn tilskrives Philip Weilbach.
Også DMI’s skyleksikon er baseret på klassificeringen fra dengang - se Værd At Vide-boksen til højre, hvor også er meget mere om skyer og artiklen fra Aktuel Naturvidenskab i pdf.
For yderligere information kontakt Anneli Fuchs på afu@kunstbib.dk.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI, 17. august 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|