Når vandet i et fuglebad, en dam eller en anden beholder med fast bund, åben overflade og stillestående vand begynder at fryse til is, fryser vandet ved overfladen samt det vand, der ligger tættest på beholderens sidder, først til is. Her er afkølingen størst.
Efterhånden fryser vandet indad fra siderne. Når vandet fryser, udvider det sig. Når vandet inden i den først dannede is-skal fryser til og udvider sig, bliver pladsen inde i is-skallen for lille. Da pladsen i beholderen er begrænset af faste sider, kan det endnu flydende vand kun undslippe én vej: opad!
Lige inden overfladen fryser helt til, holdes et lille hul åbent af det vand, der presses opad inde fra is-skallen. Når vandet kommer op i den kolde luft, fryser det til is lige oven over hullet. Under bestemte forhold (ikke for koldt og ikke for mildt) kan istapper på denne måde 'gro' op af en overflade. Denne proces fortsætter til der enten ikke er mere flydende vand i beholderen, der kan søge opad, til det bliver så koldt, at istappens ende lukkes til, eller til det hele smelter igen.
Med venlig hilsen meteorolog Lone Seir Carstensen.
Ugens spørgsmål - hvorfor har Månen faser? Uge 16, 2012
Hvorfor har Månen, i modsætning til Solen, forskellige faser?
Udgangspunktet i forklaringen er, at Solen lyser selv, mens Månen kun lyser, når Solen lyser på den. Og at Månen kun lyser fra den halvdel, som Solen lyser på (altså den halvdel af Månen, som vender mod Solen).
Månens faser beskriver dermed hvor stor en del af den oplyste halvdel af Månen, vi kan se fra Jorden. Tallene refererer til grafikken ovenfor.
1. Ved nymåne står Månen i området mellem Solen og Jorden. Der betyder, at Solen lyser på bagsiden af Månen set fra Jordens perspektiv. Det betyder samtidigt, at Månen, set fra Jorden, er på himlen i dagtimerne.
2. Ved halvmåne (både tiltagende og aftagende) står Månen 'på siden' af Jorden set fra Solen. Dermed kan vi se halvdelen af den oplyste halvdel = en halvmåne. Månen er på himlen omkring solnedgang (tiltagende) og solopgang (aftagende).
3. Ved fuldmåne befinder Månen sig på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen. Dermed kan vi se hele den oplyste halvdel af Månen og Månen er på himlen om natten.
Med venlig hilsen Niels Hansen, DMI
Ugens spørgsmål - Saltholdighed og massefylde, uge 19, 2012
DMI varskor en stigning [af det globale havniveau, red.]. Denne stigning er beregnet som en følge af en temperaturstigning. Er der medtaget det fænomen, at vand udvider sig når temperaturen falder under 4°C?
Det er korrekt at ferskvand har maksimal massefylde ved ca. 4°C, men vands frysepunktstemperatur og massefylde afhænger af saliniteten (saltholdigheden). Ved en salinitet på over ca. 27 psu (svarer omtrent til 27 promille) ligger temperaturen for den maksimale massefylde under frysepunktstemperaturen. Da verdenshavets salinitet er omkring 35 psu, vil vandet altså udvide sig når det varmes op, uafhængigt af udgangstemperaturen.
Med venlig hilsen oceanograf Kristine S. Madsen
Foto: Liselotte Kahns.
|
-nyheder
