 |
"Lufttemperaturen er pænt over frysepunktet næsten i døgndrift, det regner med varmt vand med jævne mellemrum og Solen skinner i perioder fra en position, der efterhånden er pænt oppe på himlen omkring middagstid".
Den milde luft smelter selvfølgelig isen fra overfladen. Og jo mere det blæser, jo hurtigere går det.
"Det skyldes, at et eventuelt koldt, isolerende luftlag lige over isen bliver forstyrret, så varmen får frit spil. Regn arbejder i samme retning, da den i sagens natur er over frysepunktet og derfor har potentiale til at smelte is den rammer", forklarer klimatologen.
Men smeltning oppefra har faktisk en anden og næsten vigtigere funktion. Den øger nemlig markant den effekt Solen har mulighed for at levere.
"Når der ligger sne på isen eller hvis isens overflade er hvid på grund af ridser eller ujævnheder, så reflekterer den stort set al indfaldende stråling. Omvendt forholder det sig, når først det øverste lag is er smeltet. Det betyder nemlig ofte, at isen fremstår klar og gennemskinnelig. Dermed trænger Solens stråler hele vejen ned i det mørke vand under isen, hvor de omsættes til varme", siger Mikael Scharling.
Isen smelter altså i stor stil nedefra. Dermed falder istykkelsen hurtigere, end man umiddelbart vurderer, hvis man blot ser på, hvor stærkt de øverste lag smelter.
|
|
|
|
Her er det rimelig åbenlyst, at isen er usikker. Andre steder er det sværere at gennemskue. Foto Iwona Muszynska. |
-nyheder
