 |
Sollys fra Jorden
Metoden bygger på et antal automatiske teleskoper, der observerer den del af Månen, som ikke belyses af Solen.
"Det nye består i, at vi måler det lys Jorden reflekterer til Månen. Det kaldes 'jordskin' eller 'askelys'", forklarer Peter Thejll, Danmarks Klimacenter.
Styrken af jordskinnet er et mål for Jordens evne til at kaste den energi vi modtager fra Solen tilbage til verdensrummet. Det er en vigtig brik i forståelsen af den globale strålingsbalance.
Svenske penge
"VINNOVA havde en ansøgningsrunde for 'nye metoder til klimaovervågning'. Sammen med kolleger ved Lunds Universitet søgte vi støtte, fordi vi i nogen tid netop havde arbejdet på en sådan ny metode. Projekt JORDSKIN blev startet med støtte fra danske forskningsråd", fortæller Hans Gleisner, ligeledes DMI.
Allerede for 500 år siden forklarede Leonardo da Vinci fænomenet 'jordskin'. Der findes sporadiske målinger allerede tilbage i 1920'erne, men det er først de seneste ti år, at teknologien er blevet præcis nok til klimaforskning.
"Det er vigtigt, at vores system bliver automatisk og robust. Det giver i længden den billigste drift og de mest præcise data over årtier", fastslår Hans Gleisner.
Sammen med de svenske forskere skal støtten fra VINNOVA bruges i Lund - først til at designe og siden til at bygge teleskoper til opstilling flere steder rundt om på Jorden.
|
|
|
|
Ved solnedgang optages billeder af den svagt oplyste himmel til brug ved 'flat fielding', og teleskopets akser indstilles ved hjælp af kendte stjerner i de hektiske minutter inden det bliver for mørkt til at se en hånd for sig. En laptop bruges til at kommunikere med teleskopets kontrolsystem.
Leonardo da Vinci's tegning af Månen fra ca. 1506. Jordskinnet er gengivet.
|
-nyheder
