Danmarks længste solstrålehistorie

I det 21. århundrede får Københavnerne indtil videre mere sol, end de har fået i mange år. Det viser en gennemgang af Danmarks længste solstrålehistorie, der startede i 1876.

I København står en solskinsmåler og holder øje med, hvor meget solskin københavnerne får.

Sådan nogle står der også mange andre steder i landet, men lige netop for København har DMI faktisk målinger næsten 130 år tilbage - helt tilbage fra 1876.

I starten var målingerne visuelle og blev foretaget fra Københavns Botaniske Have frem til december 1890. Fra maj 1887 var der samtidig målinger ved hjælp af en vandfyldt glaskugle, der - som et brændglas - brændte et spor på et stykke karton. Det foregik i Københavns Havn frem til september 1901.

Fra august 1901 og helt frem til juni 1997 blev der målt med en mere moderne glaskugle - en såkaldt FUESS Campbell-Stoke solautograf. Det allersidste karton fra en sådan type måler blev pillet af 3. april 2005 fra en CASELLA solautograf, der har været installeret ved Københavns Toldbod siden maj 1968.

Historien er dog langtfra slut, for siden 20. februar 2004 har der været installeret et STAR pyranometer på samme sted (foto). Det registrerer den kortbølgede indstråling fra Solen, hvorfra der kan udregnes solskinstimer. Danmarks længste solstrålehistorien er dermed sikret en fortsættelse.

Da de forskellige serier af data overlapper, har det været muligt at konstruere en lang, homogen serie af solskinstimer fra 1876-2004. Serien er justeret til CASELLA niveau, altså den måleserie, der sluttede 3. april 2005.

Der er meget mere om solskinstimer i 'Værd at Vide'-boxen til højre.

En sådan serie konstrueres ved, at man først justerer de visuelle observationer til vandkugle-niveau. Dernæst justeres denne nye sammensatte serie til FUESS-niveau og til sidst til CASELLA-niveau. Nu kan man sammenligne data på samme niveau helt tilbage til 1876.

Årligt antal solskinstimer fra 1876-2004 i København. Den røde udjævnede kurve er et såkaldt gaussfilter med filterbredden ni år. Det er godt til at vise den tidslige udvikling. Stor version af figuren til medierne. Anfør: © 2005 Danmarks Meteorologiske Institut - DMI.

Kurven over det årlige antal solskinstimer fra 1876-2004 viser, at solskinstimerne i København havde det laveste niveau i slutningen af det 19. århundrede fulgt af en stigning til det højeste niveau i midten af forrige århundrede.

Antallet af solskinstimer faldt derefter i 1960'erne og 1970'erne for til sidst at stige fra 1980'erne frem til i dag, hvor vi nu næsten er på samme niveau som i midten af det 20. århundrede.

Der kan ikke gives nogen entydig forklaring på kurvens forløb. Antallet af solskinstimer over Danmark afhænger af mange ting, blandt andet i høj grad strømningsforholdene om sommeren.

Nogle somre er præget af vestenvind og derved solskinstimer under normalen, mens andre somre er præget af varme højtryk over Europa og derved flere solskinstimer end normalt. Siden slutningen af 1980'erne har der været mange varme og solrige somre.

For flere oplysninger kontakt John Cappelen på 39 157 585.

Af John Cappelen, Data- og klimainformation@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 15. april (opdat. 18.) 2005.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder