Danmark i vinterdragt
Det meste af landet fik i løbet af tirsdagsdøgnet et drys hvidt i form af sne, slud eller begge dele. Det vestjyske gik næsten fri og Bornholm må stå for tur noget af onsdagen.
Hele balladen skyldes et lavtryk over den sydøstlige Østersø, som langsomt bevæger sig mod øst. Mellem lavtrykket og et højtryk ved Island strømmer meget kold luft ned over landet fra nordøst.
 Mængden af nedbør, som faldt over Danmark i det meteorologiske døgn 23. november 2010, udtrykt som millimeter vand.
Den megen sne gav store trafikale problemer i dele af landet og to mistede livet i trafikken i det glatte føre.
De kommende dage byder menuen også på kulde og mulighed for snebyger flere steder.
 Klokken 01 natten til onsdag den 24. november lå det første tynde lag sne som et hvidt tæppe over Frederiksbjerg, Aarhus. Foto Mathilde Raskolnikov.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 24. november 2010
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android DMI's -nyheder
|