Danmark får varme- og hedebølge

Ordet 'hedebølge' bliver brugt i flæng, men da der er tale om et potentielt farligt fænomen er det på tide, at vi præciserer begrebet. Derfor får Danmark nu officielle meteorologiske definitioner for varme- og hedebølge.

Nu giver DMI begreberne varmebølge og hedebølge en dansk, meteorologisk definition.

En varmebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 25°C.

En hedebølge er, når midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28°C.

Varme- og hedebølger vil således altid vare mindst tre dage, men kan selvfølgelig godt vare længere.

Ikke et varsel

"Vi fokuserer primært på at bruge begreberne for hele landet og sekundært på de otte regioner, som vi har opdelt Danmark i", forklarer leder af meteorologerne i sektionen Land- og Farvand Knud-Jacob Simonsen.

Han påpeger, at betingelserne for en bølge af den ene eller den anden type kan være opfyldt helt lokalt, men at termerne meteorologisk dækker over et større område.

DMI vil ikke direkte udsende varsler med varme- eller hedebølge, men det er begreber, meteorologerne - og dermed medierne - kommer til at bruge i deres formuleringer i lighed med begreber som 'sommerdag' og 'tropenat'.

Hvornår er det hvad?

Regional og landsdækkende 'bølger' skal berøre mindst 50% af arealet. Derfor kan du opleve, at meteorologerne i syvdøgnsudsigten for et område forudsiger temperaturer mellem 25°C og 30°C tre dage i træk, uden der nødvendigvis er hedebølge. Knud-Jacob Simonsen forklarer:

"Gennemsnittet af de højeste registrerede temperaturer over tre sammenhængende dage skal være over 28°C. Det betyder, at der kan forekomme enkelte dage, hvor temperaturen ikke når over 28° midt i en hedebølge, uden den bliver afbrudt. Det kræver blot at gennemsnittet over de tre sammenhængende dage er højere - f.eks. kan højeste temperatur for et område godt være 28,3°, 27,8° og 28,5° som giver 28,2° i snit og altså hedebølge. Jeg ved, det lyder indviklet, men det er jo også derfor vi samler meteorologien og matematikken i to begreber, der er nemmere at håndtere".

Behovet for faste definitioner dukker op hvert år i perioder med varmt eller ekstremt varmt vejr, hvor DMI modtager spørgsmål fra medierne og danskerne.

"Vi kender ordene, men hvad dækker de? Det er begreber, vi kender fra pressen og fra ferier i udlandet, så spørgsmålet er meget naturligt. Hvis vi skæver til landene omkring os, så er der mange forskellige definitioner. I England varierer begrebet endda fra Sydengland til Nordengland".

Tropestemning ved Egåens udløb i Århusbugten en juli-dag i 2006. Foto Verner Borup.

Definitioner på varme- og hedebølge
Varmebølge
Midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage skal overstige 25 °C.
Hedebølge
Midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage skal overstige 28 °C.
Landsdækkende varme- og hedebølge
>50 % af Danmarks areal opfylder ovenstående betingelser.
Regional varme- og hedebølge
>50 % af regionens areal opfylder ovenstående betingelser.

Ikke for tit og ikke for sjældent

En af de grundlæggende ideer er at en dansk definition skal være tilpasset det danske klima.

DMI's klimatologer har kigget på, hvor tit kriterierne for hhv. varme- og hedebølge har været opfyldt.

Animation af en varme- og hedebølge over Danmark i 2006. Kortene er baseret på værdier for hver enkelt celle i et finmasket net. Konturerede områder har over hhv. 25°C og 28°C som et gennemsnit af dagens højeste temperaturer over tre dage.

"Med den valgte definition på hedebølge har vi oplevet det 37 gange i perioden fra 1953 til 2008, hvis vi ser på en station inde i landet. Ser vi derimod på en station langs kysten, hvor havet generelt er med til at holde temperaturen nede i dagtimerne, er hedebølge kun forekommet 13 gange i samme periode", siger Knud-Jacob Simonsen.

Det betyder, at vi kan forvente, at regionale hedebølger forekommer et sted mellem disse to grænser og tilsvarende vil landsdækkende hedebølge forekomme noget sjældnere svarende til tal der ligger tæt på dem for kyststationer.

"Vi har selvfølgelig skelet til statistikken, da definitionerne skulle falde på plads. Fænomenerne må hverken forekomme for ofte, så de bliver udvandet, eller for sjældent, så de ikke giver mening for befolkningen", slutter sektionslederen for Land og Farvand.

Pas på i varmen

Når der er en varme- eller hedebølge på vej, så er det en god idé at kigge Sundhedsstyrelsens anbefalinger igennem. En længere, varm periode tærer på kroppen og kræver ekstra opmærksomhed - særligt for personer i udsatte grupper som ældre, syge og børn.

Du finder alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
Grafik Kenan Vilic
© DMI, 22. juli 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder