Dagen når ni timer
Lørdag den 6. februar er der lagt to timer til daglængden siden vintersolhverv, så vi nu er oppe på ni timers dagslys hver dag.
Der er nu gået ca. seks uger siden vintersolhverv, som markerer den korteste dag. På det tidspunkt af året er der ikke engang syv timer mellem solen står op og går ned igen. Helt præcist hvor lang den korteste dag er, afhænger af, hvor i landet du bor. Den er således kortere i Skagen mod nord end Gedser mod syd.
Siden vintersolhverv er det gået fremad med daglængden. Her lørdag den 6. februar er der således lagt to timer til, så dagen nu er oppe på ni timer. Men der skal også til at ske noget, for i slutningen af maj rammer vi en daglængde på hele 17 timer.
Solopgang og solnedgang et sted i Danmark plottet ind på baggrund af ugenumre. Afstanden mellem de to kurver markerer daglængden, som er under syv timer omkring vintersolhverv og over 17 timer omkring sommersolhverv. De to 'hop' på kurverne er overgangene mellem normaltid og sommertid. Idé og indtastning Vibeke Ravn Sørensen.
| 9 timer |
10 timer |
11 timer |
12 timer |
13 timer |
14 timer |
15 timer |
16 timer |
17 timer |
|
6. februar
|
20. februar
|
5. marts
|
18. marts
|
31. marts
|
13. april
|
27. april
|
11. maj
|
29. maj
|
Tabellen viser omtrentlige datoer for, hvornår daglængden gennemsnitligt passerer forskellige fulde timetal i Danmark. Daglængden er beregnet på baggrund af solens øverste kant - derfor kommer vi op på 12 timer allerede nogle dage før jævndøgn.
Du finder tidspunkterne for solop- og -nedgang i din region i bunden af din regionaludsigt.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 6. februar 2010.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
