 |
Vi ser ofte cumulus på smukke dage i det sene forår og om sommeren - som i dag onsdag. Og alt efter udseende giver de et bud på vejrudviklingen.
Vattot-agtige cumulusskyer, der kommer ind fra venstre, når man har ansigtet op mod vinden, vidner om et nærtliggende højtryk og sædvanligvis godt vejr.
Er skyerne derimod optårnede og større giver Cumulus et fingerpeg om en anden udvikling. Så kan det op af dagen udvikle sig til bygevejr.
Cumulusskyer består hovedsagligt af vanddråber. Det er simpelthen en del af definitionen. Der kan dog dannes iskrystaller i de dele af skyen, hvor temperaturen er under 0°C.
Når der om sommeren dannes iskrystaller i en cumulus - hvis den f.eks. udvikler sig til en cumulonimbus med ambolt - så er det faktisk ikke en egentlig cumulus mere, men en sky i cumulus-familien.
Om vinteren består en cumulus hovedsagelig af underafkølede vanddråber. Så på den årstid dannes der lettere iskrystaller i skyen. Skyen vil dog ikke være en rigtig cumulus ret længe på denne måde. For når der dannes iskrystaller, sætter det nedbørprocessen igang.
Cumulus optræder som adskilte tætte skyer med klare omrids. Skyerne udvikler sig i højden og kan få blomkålsudseende i toppen.
|
 |
 |
 |
 Cumulus set fra DMI på Lyngbyvej om formiddagen onsdag den 8. juni. Højere oppe på himlen ses cirrusskyer, der visse steder gav ophav til flotte solhaloer. Foto Flemming Jensen.
 Halo skabt af Sol og cirrusskyer i skøn forening den 8. juni 2005. Foto Kurt Winkler. Send dit cumulus- eller halofoto til vejrmed@dmi.dk.
|