Corioliskraften og vejret
Og hvad det at gøre med vejret? Jo, det forklarer faktisk, hvorfor vinden i et lavtrykssystem på den nordlige halvkugle går mod uret og hvorfor vinden omkring et højtrykssystem går med uret.
 I et område med lavt lufttryk vil luften forsøge at udligne det lave tryk - der vil med andre ord strømme luft ind i centrum af det lave tryk. De luftmasser, som strømmer ind mod centrum, vil lige som alt muligt andet, der bevæger sig på den roterende Jord forholde sig til corioliskraften og vil blive afbøjet til højre. Hermed opnår luftstrømningen en rotation mod uret.
 I et område med højt lufttryk vil luften forsøge at udligne det høje tryk - der vil med andre ord strømme luft ud af centrum af det høje tryk. De luftmasser, som strømmer ud fra centrum, vil lige som alt muligt andet, der bevæger sig på den roterende Jord forholde sig til corioliskraften og vil blive afbøjet til højre. Hermed opnår luftstrømningen en rotation med uret.
På den sydlige halvkugle er det hele vendt på hovedet.
Corioliskraften har størst betydning for legemer i bevægelse over en længere periode, for eksempel luftmasser, og kan ikke påvirke, hvilken vej vandet løber ud af et almindeligt badekar, som den ellers tit bliver beskyldt for. Dertil er tiden simpelthen for kort og de øvrige kræfter, der påvirker vandet, for mange.
Af Kim Sarup, ks@dmi.dk og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk © DMI, 25. maj 2007.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|