November 2010 - rekordvarm trods et køligt Stillehav

Den globale opvarmning fortsatte også i november, det viser de seneste opgørelser fra en række anerkendte internationale institutioner. Landmasserne er stadig varme selvom Stillehavet er køligt på grund af La Niña.

Det kan umiddelbart forekomme mærkeligt, at også november i 2010 har været rekordvarm globalt set. Det passer jo dårligt med snestormen og de seneste ugers kulde. Eller gør det?

Hvordan kan det være så varmt på verdensplan, når vi har det så koldt herhjemme? Svaret er, at Danmark kun udgør en meget lille del af klodens overflade, faktisk kun 1 ud af 12.500 dele. Det svarer til arealet af en almindelig mobiltelefon i forhold til arealet af en bolig på 62 kvadratmeter. Et koldt Danmark behøver derfor ikke at være i modstrid til hele klodens gennemsnitlige opvarmning.

Man kan selvfølgelig argumentere, at det ikke kun er Danmark, der er ramt af kulde, men faktisk en stor del af Europa. Og det er også rigtigt, men hele Europa udgør mindre end en tiendedel af klodens samlede overfladeareal og temperaturændringen her kan derfor også afvige markant fra de globale temperaturstigninger.

Figur 1. Afvigelser for november 2010 fra gennemsnittet for normalperioden 1961 -1990. De grå felter angiver områder uden datadækning. Grafik: GISS

På figur 1 kan man se, at den kraftige La Niña-hændelse fortsat befinder sig i det tropiske Stillehav. La Niña er et naturligt fænomen, der bevirker at vandmasserne i Stillehavet er koldere end normalt. Figuren viser desuden, at de øvrige oceanområder er markant varmere end normalt. Det gælder fx Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. Alle oceanerne har samlet set ikke været særlig varme i november 2010. Og endelig kan man se, at det nordlige polarområde har været usædvanligt varmt. Danmark har været en smule koldere end normalt, og på figur 2 fremgår det, at november 2010 nærmest var opdelt i to forskellige perioder. Først en overvejende mild periode indtil den 16. efterfulgt af en kold periode måneden ud.

Figur 2. Temperaturen i november i København og Nordsjælland. Grafik: DMI.

Landmasserne var ifølge National Climatic Data Center (NCDC) 1,485 °C varmere end gennemsnittet 1961-1990. Der er tale om en meget stor afvigelse, som gør november 2010 til den absolut varmeste registrerede efterårsmåned. Globalt set - for både land og hav - er temperaturen 0,598 °C højere end gennemsnittet. Det er en smule mindre end den hidtil varmeste november i 2004.Opgørelsen fra NASA/Goddard Institute for Space Physics (GISS) viser, at november har været den varmeste både til lands og globalt set. Opgørelsen fra de europæiske kolleger fra Climate Research Unit/Hadley Centre (CRU) foreligger endnu ikke, men ventes at nå samme konklusion.

Figur 3. Forskellene mellem de tre datasæt ved overfladen (NCDC, GISS og CRU) er betydeligt mindre end selve opvarmningen af Jorden. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år. Figuren indeholder de til enhver tid seneste opdateringer. Grafik: DMI.

Opgørelserne tyder på, at 2010 samlet bliver det varmeste år siden observationerne begyndte for cirka 150 år siden. Efter de foreliggende data (første 11 måneder for NCDC og GISS og første 10 måneder for CRU) ligger 2010 på en førsteplads hos alle tre institutioner, efterfulgt af 2005, 1998 og 2003. Der var imidlertid ikke La Niña i de andre rekordår, og det gør dette års varme meget usædvanlig.

Figur 4. Temperaturerne fra NCDC for land og ocean er angivet med tynde linjer, 10-årige middelværdier med tykke linjer og forskellen mellem de to tykke linjer som farvet flade.

Tendensen fortsætter. Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne. Det skyldes først og fremmest, at det kræver meget mere energi at opvarme vandet end jorden. Derudover bliver opvarmningen, som allerede findes i oceanerne, fordelt i de øverste flere 100 meter af havet. Og da temperaturen måles i havoverfladen, kan denne opvarmning ikke umiddelbart ses. At landmasserne opvarmer hurtigere end oceanerne, er præcis det, man forventer på grund af de menneskeskabte klimaændringer.

For yderligere information kontakt Martin Stendel, mas@dmi.dk.

Redaktion Martin Olesen, mol@dmi.dk
© DMI, 16. december 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder