Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
Her startede du Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Boganmeldelse: Kom ind i klimakampen

Dansk journalist har skrevet glimrende gør-det-selv bog for klimaaktivister, der ikke har noget imod at komme i form og tjene penge, mens de aktionerer.

Kom ind i klimakampen er en håndbog, som gør din personlige vendetta mod unødigt energiforbrug og dermed unødigt store regninger målrettet og effektiv. Den gennemgår stort set alle aspekter af en almindelig danskers hverdag og viser, hvor og hvordan du skal gå til værks for at spare CO2 og tjene penge. Bogen udpeger både de lavthængende frugter, som kan plukkes gratis på to minutter og så de, lidt højere oppe i træet, der kræver en større indsats.

Kom ind i klimakampen på lige over 300 sider, er opdelt i et større antal afsluttede artikler om afgrænsede emner som f.eks. det klimavenlige indkøb, minimering af standby-forbruget og energirigtig tøjvask. Det betyder, at du hurtigt og nemt finder viden om netop det, som interesserer dig.

Opbygningen gør dog bogen en smule anstrengende at læse fra ende til anden på kort tid, fordi de samme fakta og tips naturligt nok dukker op et antal gange. Det er sikkert godt for indlæringen, men alligevel trættende. Nu er det dog formentlig et fåtal, som vil læse bogen på 'den forkerte måde', jeg gjorde, så Thomas Vinge har nok valgt den mest hensigtsmæssige redigering af materialet trods alt.

Kom ind i klimakampen er godt og solidt skrevet. Thomas Vinges journalistiske håndelag skinner tydeligt igennem og læsningen opleves aldrig som en belastning. De mange fakta-betonede oplysninger, som f.eks. forklaringen på begrebet kilowatt-timer, forskellen mellem termo- og energiruder og sammenhængen mellem hastighed og benzinforbrug, er overskueligt arrangeret i tabeller, bokse og bullet-lister.

Layoutmæssigt er Kom ind i klimakampen forholdsvis moderne og 'let', med udstrakt brug af kollager og helsides genre-foto. Personligt er det ikke et valg, der tiltaler mig, mens andre vil finde det befriende og indbydende. Det er dog et faktum, at langt fra alle ca. 310 sider indeholder brugbare informationer.

Forside: Kom ind i klimakampen

  • Titel: Kom ind i Klimakampen. Hvad du selv kan gøre
  • Forfatter: Thomas Vinge
  • Forlag: Koustrup & Co.
  • ISBN: 978-87-91583-27-8
  • 314 sider, 18x24,5 cm, 0,9 kg
  • Forlagets pris: 249,- kr.
  • Netside: www.kom-ind-i-klimakampen.dk
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Et aspekt ved bogen, jeg til gengæld synes rigtig godt om, er, at den opremser hele buketten af gode grunde til at bremse det private energiforbrug. Det hele behøver altså ikke handle om klima, selv om det - titlen in mente - tydeligvis er bogens fremmeste formål. Thomas Vinge kunne også have kaldt den for 'Kom i form og tjen 10.000 kroner' med tanke på, at han opfordrer til manuelt arbejde og muskeldrevet transport, hvor det giver god mening. Min pointe er, at når man ind imellem mister det store, forkromede klimamål af syne i sin private husholdning, er det godt at kunne foretage en strategisk tilbagetrækning til det sundhedsmæssige og økonomiske argument.

Bogen dokumenterer for øvrigt, hvad mange allerede har indset. Hvis man virkelig skal nedsætte sin private CO2-udledning så det batter, er transporten et godt sted at begynde. En bil eller motorcykel udleder ca. 2,3 kilo kuldioxid pr. liter benzin (én liter bliver til 2,3 kilo, fordi kulstoffet i benzinen går i forbindelse med luftens ilt). 2,3 kilo/liter svarer til 150 gram/kilometer ved 15 kilometer/liter. Man skal søreme have mange apparater på standby i døgndrift, før det nærmer sig en CO2-udledning på niveau med turen til og fra jobbet. Og har du ikke mulighed for at nedsætte dit kørte antal kilometer, så er der masser af tips og tricks i bogen, som gør det muligt alligevel at tjene en pæn skilling alene ved at køre anderledes og holde øje med f.eks. dæktryk, fjerne tagbagagebæreren efter brug, etc.

Kom ind i klimakampen kan altså varmt anbefales som opslagsværk i hjemmet. Følger du blot få af de mange anbefalinger, så er udgiften på de 249,- kr. hurtigt tjent hjem. Herefter er det rent, skattefrit overskud.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 14. maj 2010.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Solsøjle:
Lodret lysstribe over eller under Solen ved op- eller nedgang. Opstår ved spejling af lys på blyantsformede iskrystaller i atmosfæren.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif